VorGamleHovedstad_1929

Vor gamle Hovedstad

1 3 0

der ligesom i kirkelige Kalkmalerier springer ind og bryder den fromme Stem­ ning med sine drøje Gebærder* Gennem de mange københavnske Grundgravningsfund kan man følge Stilens Ændring paa Kaklerne, da Middelalderen afløses af Renæssancetiden* Det blev Antikens Ide- og Formverden, blandet med nordiske samtidige Ele­ menter, som gav Emnerne til Dekorationen* Vi møder i denne Periodes Frem­ bringelser hin nye Tids Mennesker; ser dem gruble over dybsindige Symboler, men mest af alt udtrykke deres sande, stærke Glæde over al Jordelivets Herlig­ hed og rigt berømme den sunde Styrke og det fyrige Mod* I Stedet for Helgener med symbolske Redskaber og Atributer ser vi nu en Skare af ranke sværd- og spydbærende Krigsknægte med en lystig Paukeslager i Spidsen* Det gamle og det nye Testamente maa stadig afgive Billedstof, men Valget af Scenerne skifter* Den prægtigt klædte Judith fremviser Holofernes' afhuggede Hoved, medens Joel hamrer Søm gennem Siseras Øjne* Den romersk rustede Dreng slæber paa Goliaths tjavsede Hoved og hans tyrkisk-krumme Kæmpesabel* Og saa det ny Testamente: de hellige Konger i Bethlehems Stald, Korsfæstel­ sen udenfor Jerusalems Mur, Opstandelsen med de slumrende Soldater, Himmel­ farten og Pinseunderet, de fire Evangelister* — Den fortabte Søns Historie skil­ dres i en Billedserie, der giver Tidens Tanker og Liv fortræffeligt Udtryk. Stolt drager han af Gaarde paa en prægtig Hest, hans gamle Fader rækker ham endnu en fyldt Pengepung med paa Vejen, Gaardens Hund springer bjæffende omkring, og Sønnen i sin fine Klædning sporer sin Hest. — Saa nyder han Livet i alle Landevejens Kroer* Værtshusenes glade Piger er hans Gæster om Bordet med de fyldte Krus og Pokaler, en Luthenslager giver en Vise til bedste, det er tydeligt, at det er denne her: »Wer nicht liebt Wein, Weiber und Gesang —«* Længe varer denne Herlighed dog ikke; en graa og kedelig Morgen bliver den unge Lykkeridder sat paa Porten af vrede Tjenestepiger med langskaftede Feje­ koste, og idet han slukøret lister af, smider en skuffet Skønhed ham en Krukke hjemmelavet Vand i Hovedet* — Derefter ser vi ham i Svinestien mellem hans gryntende Bordfæller, og vi ved jo nok selv, hvor kedelig ensformig Føde kan blive* Sidste Billede: Hjemkomsten* Slagtning, Spisning, Drikning, nyt Tøj og ny Forkælelse af den ængstelige Fader* Nu faar han en ægte Strudsfjer i sin Baret og en kostelig Ring med sleben Ædelsten paa sin Finger* — Det hele er vistnok mangen ung Adelsmands Historie i de Tider*