VorGamleHovedstad_1929

Ovnkakler

129

OVNKAKLER

B a g ved de mange svundne Aarhundreder, der har kendt den Kunst at frem­ skaffe Ilden, naarsomhelst den savnedes, ligger en Tid, da tilfældigt fæn­ gende Lyn-Gnister skærmedes og næredes i nedgravede Grenebunker, I de rundt om Baalet opstablede Sten og i det askeblandede Sand holdt Var­

men sig længe efter, at den sidste Glød var slukket, og om denne første Ovn har de første Mennesker lejret sig i raa og kolde Nætter, Efterhaanden som man fik Boliger, bedre og fastere, blev ogsaa Ildstedet mere og mere erfa­ ringsmæssigt udviklet, Omkringsætningen af Sten gjordes højere og lukkedes endelig kubeformet. Denne ujævne Stendynge afglattedes med Ler, og man fandt saa paa at bruge Lerpotter i Stedet for de tunge Sten; derved blev Opbygningen lettere og Ovnens Vægge paa sine Steder tyndere, saa at Straalevarmen blev stærkere. De anvendte Lerkar fik af praktiske Grunde en firkantet Munding, og saaledes opstod Kakelpot- terne, hvis runde Bundflade vendte ind mod Flam­ merne, og Mundingsrandene dannede Kvadrat­ mønstre paa Ovnens Ydersider. Medens denne forreste Firkant bibeholdtes, skiftede Kakelpot- terne efterhaanden Form, idet de stadig gjordes mere flade og blev egentlige Kakler. Samtidigt forsynedes de med en smuk, dyb, grøn Glasur, som dækkede den rigt anvendte, plastiske De­ koration. Gennem den senere Middelalder synes Kakel-

ovnene at have været bygget op med stor Pyntelighed og arkitektonisk Snille, or uden de omtalte egentlige Pladekakler forekommer der i Jordfund mangfoldigt varierede lodrette og vandrette Led, Hjørner, Gesimser og Topstykker, a e 1 Højgotikens Arkitekturformer og med det typisk middelalderlige Billedstof, cener af den hellige Historie, Troens Mysterier, Apostle og Helgener, Fabeldyr og an tastisk Løvværk. Nu og da forekommer en drastisk Fremstilling af en u u ar, Vor gamle Hovedstad. Brændtlersfigur fraenKakelovn.