VorFrueKirkeKøbenhavnsDomkirke

2 3

søge, hvilke dens nærmere Fo rudsæ tn inger er — ko rt sagt faa k larlag t dens intimere Sammenhæng med Tid, Forhold og Mennesker. A t denne Opgave ikke er let, tu rde være indlysende. Bo rtset fra Resterne af K o rpa rtie t kendes det ganske Værk jo kun fra anden, tredie H aand gennem Billeder og Ord og er mildest ta lt saare mangelfuldt oplyst ud over de store Træk i Anlæg og al­ mindelig ark itek ton isk Karak ter. Med Hensyn til Tiden for den ovenfor skildrede Kollegiatkirkes Tilblivelse kan det straks siges, a t den efter P lan type og Opbygning maa tilhøre den modne Gotik — efter europæisk Maal 13. og 14. Aarh., efter dansk snarest 14. Aarh. Det gennemgaaende Hvælvingssystem, hvorefter der til hve rt Hovedskibs­ fag svarer eet Sideskibsfag, er et tidligtgotisk Træk, ligesom det hele basili- kale Anlæg med hø jt — v ist endda usædvanlig hø jt — Midtskib i Forhold til Sideskibene; a t Korsarmene ikke springer frem foran Sideskibene er Vidnes­ byrd om en noget senere Fremgangsmaade; men med det Motiv, a t Midtskibs­ arkaderne fortsæ ttes forbi eller rettere tværsover Tværskibet, naa r man op i Aarene omkring 1300. Til om tren t samme Tid hører K o rpartiets kombinerede System af Koromgang og Kapelkrans. Nogle enkelte Eksempler alene fra Dan­ mark vil vise det. Hvad Roskilde Domkirke angaar, tra k man efter en B rand i 13. Aarh.s tidligere Del Korsarmene tilbage i F lug t med Sideskibene. Og St. Peders Kirke i Malmø, et Nyanlæg fra første Halvdel af 14. Aarh., ha r baade de korte Korsarme, de fo rtsa tte Arkadepiller og Koromgang med Kapelkrans tilfælles med Frue Kirke. ’ Udgangspunk tet for en Undersøgelse af Vor Frue Kollegiatkirke i det enkelte maa være den bedst kend te og mest m arkan te Del af den — Koret. D ette hø jst ejendommelige P a rti er i Plan og Opbygning nøje beslægtet med K o rpa rtie t i en hel Række store treskibede K irker i Nordeuropa og tilhører en Kortype, der har sit eget interessante Kapitel i K irkeark itek tu rens Historie. Allerede i romansk Tid havde det i Frankrigs store K losterkirker været Skik a t føre Sideskibene videre uden om det h a lv rund t afsluttede Kor. Der­ ved opnaaede man lettere a t kunne rumme større Menneskeskarer paa de store H ø jtider og a t højtidelige kirkelige Processioner med deres mange Deltagere kunde føres hele K irken rund t. Den voksende Dyrkelse af Jom fru Marie op igennem 12. Aarh. medførte imidlertid, a t ogsaa mangfoldige Kathed ralk irker — de va r ofte indviede til Himmeldronningen — fik Sideskibene ført rundtom Koret. Disse Koromgange kunde — som ogsaa den fransk paavirkede Roskilde Domkirke viser det — være uden Kapeludbygninger; men i F rankrig blev disse Kapeller Reglen, først ved K losterkirker med den megen A ltertjeneste, siden ogsaa ved Kathedraler. Op i 12. Aarh. blev det efterhaanden almindeligt a t udbygge lige saa mange Kapeller, som der va r Fag i Koromgangen. Imidlertid havde den banebrydende nordfranske A rk itek turretn ing , ved a t prøve sig frem fra Bygning til Bygning, skab t et vidunderligt kon struk tiv t System, baseret

f