VorFrueKirkeKøbenhavnsDomkirke

108 lod Ruinen staa hen i over et F jerd ingaar, inden man for Alvor kom Problemet ind paa L ivet. Ganske v ist havde Tøm rermester Wahl ret tid lig t indleveret til Konsistorium forskellige Forslag til m idlertidige Tage eller helt ny t Tag i Overensstemmelse med det gamle; disse Forslag blev videresendt til S tadsbyg­ mester P. Meyn, for a t han kunde ud tale sig. Men først 18. December 1807 fremsender han sin Betænkning. Meget bestem t ud tale r han her, a t om et m id lertid ig t Tag kan der ikke være Tale; Aarstiden er altfor lang t frem rykket; heller ikke kan det n y tte a t an­ bringe et endeligt Tag. Hele denne Idé med a t lægge Tag over K irken va r i Virkeligheden umulig, saalænge man ikke havde nogensomhelst Tegning til K irkens Genopbyggelse og vidste noget om, hvorledes den skulde indrettes. Meyn frem sæ tter ogsaa en Bemærkning, der viser, hvor fam lende og usikkert man gik frem; man havde end ikke undersøgt Murværkets og Hvælvingernes T ilstand orden tlig t — forøvrigt ganske som efter B randen 1728. H an lader Kon­ sistorium tydelig t forstaa, a t han ikke nærer noget H aab om, a t Hvælvingerne kan bruges — dertil va r de efter hans Mening altfor stæ rk t medtagne, og han ender med a t stille følgende Forslag: Skal K irken beholde sin Form, som den forhen ha r haft, eller vil man ved denne Lejlighed give den, som Stadens Hoved­ kirke, et mere ark itek ton isk Udseende, som vel ikke overdrevent vil forøge Be­ kostningen? Til Slut anbefaler han enkelte konserverende Forholdsregler og bered te sig aabenba rt paa a t blive Kirkens A rk itek t. Men um iddelbart efter a t Konsistorium havde fremsendt Meyns Skrivelse til Universitetsdirektionen, fik denne et Resk rip t fra K ronprinsen om, »at lade bemeldte Kirkes Rudera bese af Professor og Bygmester Hansen, sam t af ham forlange Plan og Overslag til denne Kirkes bedste og hensigtsmæssige Istand ­ sættelse.« Dermed glider Meyn ud af Sagaen, og et andet Navn kny tte s til F rue K ir­ kes Genopførelse. Som saa ofte før havde den enevældige Kongemagt a tte r her grebet ind i Kirkens Skæbne og tru ffe t afgørende Dispositioner. Den Professor og Bygmester Hansen, Kronprinsen saa pludselig drager frem i Forgrunden, va r Landbygmesteren i Holsten, Christian F rederik Hansen. Denne i mange Henseender fremragende Mand va r nu, efter Harsdorffs Død 1799, ubetinget Landets betydeligste A rk itek t. Som Harsdorff havde væ ret Grækeren, va r C. F. Hansen Romeren i vor klassicistiske A ik itek tu i. C. F. Han sen, der va r Harsdorffs Elev, havde senere uddanne t sig paa Rejser i Italien. Rom havde g jo rt mægtigt Ind tryk paa ham — først og fremmest Antikkens Mo­ numenter, men ogsaa Værker af Senrenaissancens A rk itek ter, isæi af Andiea Palladio og hans Skole. Hjemkommen til Danmark 1/84 tiltra ad te han straks Stillingen som Landbygmester i Holsten, der var ham be troe t Aaret i Forvejen, og tog Bolig i Altona. I de Aar, han tilb rag te hernede, til 1804, er det, han ud ­ folder sine Evner som p rak tisk virkende A rk itek t og som Kunstner, med mær­ kelig Evne til a t tum le med store Kompositioner, arbejde med enkle, klare Virk-