VorFrueKirkeKøbenhavnsDomkirke

DEN NUVÆRENDE KIRKE D en 5. September 1807 — tred je Dagen efter a t Englændernes Bombarde­ m en t af København va r begyndt — ram te en B rand raket Frue Kirkes Spir. Snart stod det i lys Lue, Ilden forplantede sig til Kirkens Tagværk og sn a rt — for sje tte Gang — var Frue Kirke en Ruin. Under den almindelige Forfærdelse, Englændernes Bombardement foraar- sagede i de tre frygtelige Dage, 2—5. September, det stod paa, blev den brændende Kirke som Symbolet paa Tidens Ulykke. Da det høje Spir hen paa Morgenstunden bragende og knitrende styrtede ned, føltes det af mange, som Byen, ja, som hele Fædrelandet faldt, og a t alt Haab var ude. Inden Hanegal havde Byen overgivet sig. Hvad nu? A t K irken skulde genopbygges — for sjette Gang — var en Selvfølgelighed. Derom va r alle heldigvis enige. Men meget naturlig t rejste sig det Spørgsmaal, om man skulde genrejse Kirken, som den stod, før den sidste Katastrofe havde ram t den, eller man skulde bygge en helt ny Kirke. Disse Overvejelser og alt, hvad der gik forud for Kirkens Genopførelse er skildret af Fr. Schiött. i »Archi­ tekten« 1903. Det v a r Konsistorium, der, som den ulykkelige Kirkes Bestyrelse, havde det første Ord. Men man forhastede sig — som det var a t vente — ingenlunde, og Afb. 34. Kirkens Portal.