VoldgiftsUdvalgForKornhandelen_1883-1903

6 fattelse gentagne Gange under nøje Overvejelse. Man fandt det imidlertid ikke tilraadeligt gennem Slutsedlen at give Sælgeren en udtrykkelig Ret til A f l a d n i n g af et bestemt Kvantum Smuld og Smaastykker, da dette da som Regel altid vilde blive afskibet, foruden hvad der paa almindelig Maade gaar i Stykker ved Indladningen. At fritage Modtageren for Forpligtelsen til overhovedet at mod t a g e mere end respektive 5 eller 10 pCt. Smuld og Smaastykker, vilde være f u l d ­ s tænd i g s t r i d e nd e mod de a l mi nd e l i g e R e g l e r f or al »c i f «-Hande l , hvorefter Køberen, naar han undlader at kon­ trollere Afskibningen, er pligtig til at indfri Afladepapirerne og modtage Ladningen imod at have Regres til Sælgeren for eventuel Difference. Der staar saaledes kun det Spørgsmaal tilbage, om man i Slutsedlen kunde og burde fastsætte, hvor stort et Kvantum Smuld og Smaastykker, Køberen var for­ pligtet til at modtage uden Godtgørelse. Ogsaa denne Side af Sagen har i sin Tid været nøje overvejet, men man kom snart til det Resultat, at dette var et Forhold, som maatte over­ lades til Udvalgets egen Bedømmelse i de enkelte Tilfælde. Alene det at træffe en forud fastslaaet retfærdig Grænse ikke blot for de forskellige Kagesorters, men ogsaa for de for­ skellige Forsendingsmaaders Vedkommende, vilde frembyde Vanskeligheder, idet Partiafskibningen med større Damper selvfølgelig maa give mere Brækage end, hvad der er tilbørligt ved smaa Sejlerladninger, og det kan exempelvis anføres, at Marseille-Kokuskager ved Afskibning med større Dampere som oftest fremkomme i fuldstændig sønderbrudt Tilstand. Paa den anden Side vilde det naturligvis være umuligt at ikende Sælgeren en Erstatningspligt i Tilfælde, hvor Kagerne havde været afleverede til Skibet i god Orden, men faktisk uden hans Skyld — enten ved uforsvarlig Behandling om Bord eller ved Lempning, foretaget under selve Rejsen, eller