VognmændenesLaugForeninger_1478-1901

at det gamle Laug med misfornøjede Blikke har set paa den nyopdukkede Vognmandsklasse: Hyrekuskene. Ligervis som Sand- agerne i sin Tid drillede de gode gamle Vognmænd med fra deres Udenværker, hvor de vare fri for Skatter og „byens th y n g e “, at konkurrere med disse om Kjørselen i Kjøbenhavn, saaledes frem­ stod nu en ny Klasse Vognmænd, der uden at være Medlemmer af Lauget brød ind i dettes fra Arilds Tid hævdvundne Ret til Befordring af Personer. Men Udviklingen lader sig nu engang ikke standse, og der har sikkert været T rang til en Fo randring paa dette Omraade. Publikum har aabenbart ikke været paa de gamle Vognmænds men paa Hyrekuskenes Parti i den standende Strid, hvilket er ret naturligt. Man maa vel huske paa, at Kjø­ benhavn stadig gik fremad, og at de gamle Former paa mange Om ra ade r sprængtes. Adelens og det højere Borgerskabs Sønner færdedes hyppigt i Udlandets store opblomstrende Byer, hvor de vænnede sig til den dér stigende Luxus og Comfort, bl. a. ogsaa til de da moderne Befordringsmidler, saasom Hyrekarosser og Portechaiser. Naar de saa kom hjem igjen — mer eller mindre som Jean de Francer, direkte kostumerede fra parisiske Skræder- etablissementer, med Guldgalloner og F jerp lamager for og bag, med Silkestrømper og franske Sko — da kan det nok forstaaes, at de unge Junkere og Levemænd i den Forfatning ikke egnede sig til gaaende at færdes paa Kjøbenhavns Gader, saaledes som disse d engang saa ud. At Jean de Francerne har gjort alt, hvad der stod i deres Magt, for at faa saa meget som muligt indført i deres Hjemby af det, de havde elsket „darau ssen“, er en Selv­ følge, og ligesaa selvfølgeligt er det, at deres kvindelige S læg t­ ninge trofast fulgte dem i Kjølvandet — ja saa grundigt, at det efter Datidens Beretninger, bl. a. Holbergs, snart blev almindeligt, at ingen „velmeriteret och fornemme bo rg e rs“ Hustru eller Datter nogen sinde satte sin lille Fod paa Kjøbenhavns ujævne Gader. Gammeldags Folk dengang stred vel lidt imod, men kun passivt og selvopgivende, som vi af Komedien har set Jean de Frances Fader gjøre. Hist og her stod der maaske en gammel Jeronimus og Magdelone i Bislaget og virrede med de gamle Hoveder, naar unge Leander og Leonora jog forbi i en af de nye Hyre­ karosser — med dito ungdommelig Kusk paa Bukken, der lod Pisken smelde, medens Vognen slog Gnister i sin Fart over de toppede Sten — hen til Datidens Varietéer: Mascaraderne, Assem- 4*