VognmændenesLaugForeninger_1478-1901

50 fattet en b idende „Skidtvise“, lykkedes det at faa mere O rden i T ingene. Omkring Aaret 1800 synes endelig efter saa mange Sorgens Aar Dagrenova tion sspø rg sma a let at være gledet over i mere rolige Former. Men naar man ser tilbage gjennem de to tre svundne Aarhundreder, hvor mange graa Haar har det Spørgsmaal da ikke skaffet det gamle Kjøbenhavns Vognmænd .

Kyrekuskene og deres Stridigheder med det gamle Yognmandslaug m. m.

Som vi har set, var det særlig i Tiden nærmest før og efter Aaret 1700, at de store Brydninger mellem Vognmænd og Autori­ teter paa Dagrenovationens Om raade fandt Sted, men nævnte Aar blev ogsaa paa anden Maade en Mærkepæl i Vo g nm a n d s ­ standen s Udvikling, idet Kongen den 3. April befaler Magistraten at afgive Be tænkning over, hvorledes det bedst kunde indrettes med Hyrevogne, saaledes at Vognmændene „fremdeles kunde blive ved M a g t“. Pa abude t, der danner Indledningen til det tredie Vognmand slaug : Hyrekuskelauget, er saalydende: „F. 4. Vor bevaagenhed tilforn. Hvad vognmændene her i voris etc. Kiøbenhafn for os allerunderdanigst haver ladet a n ­ drage oc sig beklage anga a ende deris slette næring, som dog dennem i een oc anden maade skal blive betagen, kand j af hosfølgende copie af deris derom etc. supplication udførligen see oc fornemme. Thi er voris etc., at j med forderligste til os in d ­ giver eders allerunderdanigste betenkende, hvorleedis j formeener, at hyre-kudskene her i staden best kunde indrettes, at v o g n ­ mændene kunde ved magt blive. Dermed etc. Hafniæ den 3 aprilis anno 1700.“ Skade, at Vognmændenes ovenomtalte allerunderdanigste Klageskrift, der har været Anledningen til Paabude t, ikke er o p ­ bevaret, thi det vilde sikkert have givet et godt Billede af de Kampe og Rivninger, der forud imellem Stadens Vognmænd har fundet Sted. Men saa meget kan man i hvert Fald nok forstaa,