VesterbrosPassage

fjernes, omend forsigtighed efter Stampes opfattelse bød foreløbig at nøjes med at indsk rænke dets varighed. Det førte til nedsættelsen a f en landbokommission, hvori både S tampe og Reverdil fik sæde; men kort efter det første møde faldt Reverdil i un åd e hos kongen, fo r­ mentlig på g r u n d a f chikane fra monarkens nye ryggesløse venner, og blev skammeligt bortjaget af landet. Kommissionens arbejde førte ikke til noget, og med kon ­ gens tiltagende sløvhed forsvandt de lyse udsigter for bondens sag. Da kongens livlæge, Struensee, tog magten, fyrede han reg e rin ­ gen og dens kommissioner, men nedsatte straks efter sin egen lan d ­ væsenskommission, de r var indstil­ let på drastiske re fo rm e r til fo r­ bed ring af bondens stilling; men Struensee blev styrtet og henrettet, og u n d e r den reaktionære Guld- bergs styre i de næste 12 år stod sagen i stampe. Da Gu ldberg var fjernet, og k ronprinsen , den se­ nere Frederik VI, havde taget magten, rykkede S tampe og A.P. Bernsto rff frem i første række som medlemmer af statsrådet. Bernsto rff var nevø til den tidli­ gere udenrigsminister J.H .E . Bernstorff, som Struensee havde fjernet. Den ældre Bern sto rff var fra 1764 ejer af Bern sto rff gods i

Gentofte sogn og gennem fø rte al­ lerede 1765-67 bøndernes selveje på b rodersønnens kraftige anbefa­ ling og måske direkte tilskyndelse. S tampe var blevet for gammel og svagelig og blev ikke til megen nyt­ te; men kronp rin sen var ivrig efter at komme i gang med b o nd e re ­ f o rme rne, »alt for ivrig«, mente fi­ nansminister Ernst Schimmel- mann , der dog ellers selv var en varm tilhænger af bondefrigørel­ sen. En and en af sagens solideste støtter var grev Christian Ditlev Reventlow, der havde været en h å r d opd rage r for F rederik VI u n d e r hans m indreårighed , men som havde indført bond e re fo rme r på godset Christianssæde på Lol­ land, straks efter at han havde a r ­ vet det i 1775. Den 25. august 1786 nedsattes den såkaldte store landbokommis­ sion, d e r som sekretær havde Ch ri­ stian Colbjørnsen. Den arbejdede hu rtig t og målbevidst, og den 20.juni året efter udsendtes i den syge Christian V I I ’s navn en befa­ ling, hvis første p a rag ra f indledtes med ordene: »Stavnsbåndet til godserne skal aldeles ophø re fra den 1. j a n u a r i år 1788 ...«

Frihedsstøtten G rund s te nen til Frihedsstøtten til m inde om stavnsbåndets o p hæ ­ velseblev n e d lag td en 31.juli 1792. Det skete på den måde, at k r o n ­ prinsen anbragte en guldplade i grund stenen s ene r um og justits­ råd Ove Malling kronprinsens fødselsmedalje i det andet. På gu ldpladen står, at Christian VII »løste Danmarks bonde stand fra stavnsbåndet ved lov«. Stenen blev m u re t til u n d e r idelige d røn fra kanoner på Vestervold. Da kronp rin sen forlod stedet, var hele vejen ind til Ve sterport og videre ind gennem byen til slottet bestrøet med blomster. Mindeobelisken var tegnet af Nicolai Abildgaard, og a f de fire kvindefigurer ha r Nicolai Dajon u d fø rt Tapperheden og Borgerdyden, J oh ann es Wiedewelt Troskaben og Andreas Weidenhaupt Jorddyrk­ ningsfliden. Reliefferne på soklen, de r er af norsk ma rmo r, skyldes Wiedewelt og Weidenhaupt. A f in ­ skriptionerne mæ rker man sig sær­ lig de be røm te ord: »Kongen bød, at stavnsbåndet skal ophø re, landbolovene gives o rden og kraft, at den frie bonde kan vorde oplyst, flittig og god, hæderlig bo rger, lykkelig«. I nd ledn ing so rdene »Kongen bød« blev benyttet som titel, da der

76