VesterbrosPassage

Omkring Frihedsstøtten Landboreformerne i 1700-tallet Det kan i dag være vanskeligt at forestille sig Frihedsstøtten omgi­ vet af marker; men da den blev rejst i å rene 1792-97 var de r et bredt, åben t te rræn mellem volden og den en d n u beskedne forstad Vesterbro, d e r begyndte ved

gyndt at rejse sig stærke røster imod dette livegenskab, som ska­ dede landb ruge t ved at gøre bon ­ den uinteresseret og ineffektiv. En del af de ledende persone r i de kommende års bondefrigørelse ha r for små 100 år siden fået gader opkaldt efter sig i det kvarter, der var begyndt at vokse op i næ rh e ­ den af Frihedsstøtten. Det drejer sig om Bernstorff, Reventlow, Colbjørnsen, Stampe og Reverdil. Elie Reverdil var en schweizisk født lærer for kronprinsen , de r i 1766 besteg tronen som Christian VII. Nu blev Reverdil den unge u e rfa rn e konges rådgiver og vej­ leder, og han styrkede den in ­ teresse og medfølelse for bo n d e ­ standen, han forlængst havde indgivet ham som kronprins. Det så faktisk ud til, at b o n d e re fo r­ merne var lige oppe over byen. I september 1767 overgav Re­ verdil kongen to skriftlige forestil­ linger angående stavnsbåndets og hoveriets ophævelse eller b e ­ grænsning, indførelse af arvefæste og udstykning af hovedgårdsjor­ derne. Kongen sendte dem til u d ­ talelse hos rigets fø re nde jurist, generalp roku rø r Hen rik Stampe. Han svarede, at godsejernes ret til at binde bønd e rn e til godset alene var knyttet til deres pligt til at stille soldater. Hvis man ophævede denne pligt, måtte stavnsbåndet 75

1300-tallet kendt til en lovmæssig binding til hjemstavnen un d e r navn af vornedskab; men det blev ophævet af Frederik IV i 1702. Imidlertid havde kongen netop oprettet en landmilits, hvori bøn ­ de rne skulle gøre tjeneste i en å r­ række og i fredstid møde regel­ mæssigt til eksercits og manøvrer. He rremæ nd e n e blev indrømmet ret til at udskrive som soldat, hvem det passede dem, og de udskrevne havde pligt til at blive på godset, til deres tjenestetid var slut. Un d e r Christian VI blev dette i 1733 udvidet til at gælde alle bøn­ der og bønderkarle i alderen fra fire til 35 år, idet de, der ikke blev taget til landmilitsen, blev ud sk re­ vet som reserver. Så havde h e r r e ­ mændene fuldstændig krammet på dem, og det gik slemt tilbage for dansk landbrug. Mange herre- mænd var arge bondeplagere, der fo ruden truslen om at lade en mand springe soldat kunne sætte ham på træhesten eller smide ham i hundehullet, hvis han ikke var fuldkommen underdanig. I 1764 blev stavnsbåndet skær­ pet, så det omfattede alle mandlige bondefødte i alderen fra fire til 40 år. På denne tid var der dog be­

T rommesalen og stort set var kon­ centreret omk ring Vesterbrogade. Der var frit udsyn over Kalvebod Strand og engene i d et nuvæ rende kvarter omk ring Halmtorvet og Sønder Boulevard til Kongens Enghave og e n d n u længere, og når man trak lidt fri a f T rommesalens bygninger, så man u d over m a r ­ kerne vest for den bug tede Fari- magsvej og Peblingesøen til det landlige Nø rre b ro med store haver og høje, gamle træer. Dobbeltalléen fra midten af 1700-tallet havde en rundde l, der var be regnet til at vende med h e ­ stekøretøjer, og midt i rund d e len rejste man den høje obelisk til minde om b o n d e re fo rm e rn e af 20.juni 1788, i hvilke ophævelsen af stavnsbåndet var det vigtigste punkt. På Sjælland og Lolland-Falster havde man helt tilbage fra