VesterbrosPassage
brogades sydside, hvor d e r nu dels er banegrav, dels udkø rslen fra hovedbanegå rden og hotel Asto- rias bygning. Beværtningen hed oprindelig Hyttefadet, men det navn blev næsten glemt, efter at værten, den berøm te b ryd e r Mag nus Bech-Olsen, var blevet ve r densmester i 1900 ved at slå en amerikane r på hjemmebane og senere banke ham e n d n u to gange he r i København, da han d rog over Atlanten for at få revanche. Brydning blev overordentlig popu læ r h e r i Danma rk i d en ne periode, hvor man havde atleter, der kunne gøre sig gæ ldende i verdenseliten. På en masse værts huse hang de r billeder af store skæggede muske lbund ter i b ad e dragt, og d e r er såmænd steder e nd nu i København, hvor de gamle fotos fra Bech-Olsens stor hedstid er bevaret, bl.a. Væ rtshu set Egebjerg på Gråbrødretorv. Da re stau ran ten ved Friheds støtten måtte vige, startede Bech-Olsen et cirkus og d rog siden land og rige r u n d t og leve de på renomméet.
Lidt til venstre for drejeskiven lå en staldbygning for rangerheste. H e r ligger nu Hotel Royal. Gaden, der går hen over stedet og op over det gamle sporareal h e d d e r Hammerichsgade, og det er et ganske velvalgt navn. Holger Hamme rich foreslog nemlig alle rede i november 1885 i I ndu s tri fo reningen at o rdn e Københavns uheldige banegårdsforho ld ved at forb inde de fra syd og no rd in d m u n d e n d e je r n b a n e r gennem boulevarderne, hvor de kunne sænkes så dybt, at al færdsel u h in d r e t kunn e passere hen over dem. Det blev altså til en veritabel tunnel, selvom d er skal meget god vilje til at kalde den en u n d e r grundsbane. Boulevardbanen blev indviet den 26. november 1917 ved at et prøvetog, hvor d ronn ing Alexan- drine og kong Christian X var med ombord, kørte til Nø rrepo rt, der altså var splinterny. Dagen efter åbnedes hele strækningen fra Ve sterbro til Østerbro for publikum. De forstyrrelser i billedet, a n læggelsen af den forsænkede bane afstedkom omkring Vesterbroga de, indsk rænkede sig stort set til fjernelsen af nogle huse og havne banen, anlæggelsen a f e n ny B e rn storffsgade, flytningen af F ri hedsstøtten og nedrivningen af værtshuset Bech-Olsen på Vester
I stedet for at træde ud i en mo d e r n e storby af internationalt til snit fra hovedbanegården , som Joh ann e s V .Jen sen havde regnet med at man snart ville komme til, var det en sørgelig storby, de r i de følgende årtier åbenbarede sig for byens gæster, nå r de ankom med toget. Bag den triste banegrav lå de flade barakker som Frihedsstøt tens nærmeste selskab, og den uskønne Panoptikonbygning var ikke kommet væk, som digteren havde håbet. Den var dog i løbet a f 1913 ble vet ænd ret noget ved tilbygningen a f et stort hotel, Te rm inu s, som afbødede den værste virkning af det u d p ræg e d e klunketidshus og blev betragtet som en stor gevinst for byen og turisterne. Den første bygning n o rd for hovedbanegå r den, en storby værdig, selvom vi vel ikke i dag finder den så impo ne rende, som den virkede i 1913. Boulevardbanen Direkte over for Panoptikonbyg ningen fandtes der tæt op til Ve sterbrogade indtil 1911 en sær egen folkeforlystelse, som især var yndet af børn. Det var en d r e jeskive for lokomotiver, hvortil alle fire spor i banegårdshallen oppe på det nuvæ rende Paladstea ters g r un d førte og blev forenede.
74
Made with FlippingBook