VesterbrosPassage

sterbros drenge, fortæller J o h n F.Ekvall i bogen Vesterbro, og he r fand t de grave med både ræve og grævlinger i Jura Monking- bjergene, som de af uransagelige g run d e kaldte det uvejsomme te r­ ræn tæt ved byens hjerte. E fte rh ånd en som bjergene be­ gyndte at komme væk, blev de r smækket barakker og skure op, og der opstod tilholdssteder for løse eksistenser, en karakter, som dette barske Klondyke faktisk bevarede helt frem til slutningen af 40’rne for den sydlige del af områdets vedkomm ende og omk ring den nuvæ rende Nyropsgade e ndnu længere. I bazarbygningerne mod Vesterbrogade, Vester Farimags- gade og Meldahlsgade, hvo ra f de to sidstnævnte var nyanlagte, var de r butikker af forskellig art, de fleste pæne og ordentlige, og ind imellem var der en del værtshuse og et pa r kaffebarer. Mellem Gammel Kongevej og Kamp- mann sgade lå et helt kvarter af skure, der e fte rh ånd en blev in d ­ rettet som brugtbilsforretninger, autoværksteder og je rnh and e le r. U n d e r krigen florerede sortbørs­ handelen i dette barske kvarter - med berygtede centrer på fortovet ud en for kaffebaren på h jø rne t af Gammel Kongevej og Vester Fa- rimagsgade og u d e n for kaffeba­ ren Melba ved Frihedsstøtten.

Thomsens, blev efter visse æn ­ d ringer godkend t i 1928, men det varede syv lange og syv brede, før man kom i gang, og inden krigs­ u d b r u d d e t i 1939 var der ikke bygget meget ande t på terrænet end Vestersøhus helt oppe i dets nordvestligste ende. Ved anlæggelsen af Boulevard­ banen 1913-17, som skulle fo r­ binde hovedbanegården med Østerport, ophobede de r sig væl­ dige dynger af jo rd og ler på te r­ ræne t mellem Vesterbrogade og Gyldenløvesgade. H e r legede Ve­

de rne storby vokse op på det gamle banegårdsterræn. Ganske vist blev det præm ierede projekt tiltrådt af bo rgerrep ræsen ta tionen i 1912, men det blev udsat for så voldsom kritik, at det ikke mere end lige blev sat i gang. Af det stolte projekt blev kun Axeltorv og b roe rne over banegraven realiseret. Ve sterb ro­ gades b rede viadukt blev bygget i 1913. Der kom nye planer for en bed re udnyttelse af det store om råde i 1915, 1918, 1920 og 1923. En af disse planer, arkitekt Edvard

72