VesterbrosPassage

store arkitekter, J.D . Herho ld t, der til facaden ud imod Farimags- vej, nu Axeltorv, havde ladet sig inspirere af kirken St. Ambrogio i Milano. Hallen var i begge ende r afsluttet af elegante m u rbu e r, og taget hvilede på 32 pommerske fyrrebjælker. Efter opførelsen af den nuvæ rende hovedbanegård, de r blev indviet 1. december 1911, blev den gamle toghal lukket og ventesalen en tid benyttet som varmestue for hjemløse mænd. Derefter blev omkring halvdelen a f bygningen revet ned og resten om d anne t til Cino Palæet af film­ p r od uc en ten Constantin Philip- sen. Biografen måtte dog rives ned få år efter og gav plads for Palads­ teatret, der blev indviet 26. ja n u a r 1918. Det var den første bygning i København, der var blevet opført specielt for fremvisning af »le­ vende billeder«, som man sagde i filmens barndom . Resten af den tidligere bane ­ gårdsbygning blev fragtet til Å r­ hus efter den endelige nedrivning i 1917 og genop fø rt på byens sta­ dion. H e r blev bygningen ødelagt ved sabotage i 1943, efter at den var blevet beslaglagt af den tyske værnemagt.

K lampenborgbanen , ud gennem Gyldenløvesgade og Rosenørns Al­ lé. H e r skulle deres veje skilles for at gå over henholdsvis F rederiks­ be rg og Nø rrebro. Dreyers plan blev ført ud i livet, og også Køben­ havns a nd en banegå rd blev en en ­ destation. Klampenborgbanen åbnede 22. ju n i 1863 og fik selvstændig sta­ tion, kaldet No rdbanegården , hvor nu Ingen iø rforeningen s Hus ligger ved siden af Shellhuset i Ve­ ster Farimagsgade. Da første etape af b anen over Hillerød til Hel­ singør, Lyngbybanen, åbnede 1. oktober 1863, udgik også den fra No rdbanegården . Den ny hoved ­ banegård, hvor nu Paladsbiogra­ fen ligger, blev indviet 14. oktober 1864, og nu blev den forlængede bane over Lyngby forlagt hertil, dog kun for en kort tid. Man luk­ kede så No rd b an e g å rd e n i vinter­ halvåret, når de r ikke kørte tog til Klampenborg. Snart var de r dog så stærk trafik over Lyngby og Ho l­ te, at den igen blev flyttet tilbage, og en særlig station blev op fø rt for K lampenborgbanen i 1887 ved Gyldenløvesgade, hvor nu skatte­ palæet ligger. Yderligere en særlig Holtestation blev op fø rt tæt ved No rdban egå rden , da strækningen indtil Holte Fik dobbeltspor i 1896. Den ny firsporede banegårdshal fra 1864 var et værk af en af tidens

Den gamle godsbanegård Nå r man betænker, at d e r også var knyttet godsbanegård til p e rson ­ stationerne langs Farimagsvej og Gyldenløvesgade, vil man forstå, at så godt som hele om råd e t mellem det nuvæ rende Axeltorv og Sankt Jørgen s Sø og den sydlige del af Peblingesøen var ban egå rd s te r­ ræn. Hvor nu hotel Imperial lig­ ger, var d e r pakhuse for godsba­ nen, og de blev benyttet også efter anlæggelsen af god sbanegården ved havnen omk ring å r h u n d r e d ­ skiftet. Da den nuvæ rende hoved ­ banegård åbnede i 1911, blev de overflødige og blev lejet ud , men gik op i luer ved en mægtig b r a n d fire år efter. Da tom tern e blev ryddet, blev d e r op fø rt nogle m id ­ lertidige basarbygninger af træ med fo rre tn inge r ud til de nyan ­ lagte gader og rene skure omme bagtil. Dette københavnske Klon- dyke strakte sig helt ned til Vester­ brogade, hvor det lå som en skamplet på byen helt frem til u d ­ g ravn ingerne af g r u n d e til Buen, C en trum g å rd e n og SAS-hotellet. I banegårdstiden var de r in d ­ kørsel til godspladsen fra den strækning af Gammel Kongevej, der efter vejens indførelse til Axel­ torv i 1917 kom til at h ed d e T rommesalen. H e r havde også landstedet Glacisholm, hvis jo r d

70