VesterbrosPassage

Je rnbanen i København Københavns første banegård Nogle af de vigdgste kapitler i dansk jernbaneh isto rie h a r udspil­ let sig på begge sider af Vesterbros Passage, og der skrives stad igjern -

Mens ban egå rden i Roskilde var en statelig bygning af sten i to eta­ ger, blev Københavns banegård op fø rt af træ i kun én etage. Den lå nemlig ud e i demarkation sterræ ­ net og skulle hastigt kunne ned ri­ ves eller brændes af i tilfælde af fjendtligt ang reb mod den befæ­ stede hovedstad. Da bygningen blev revet ned i 1864, blev den gen ­ op fø rt i Gudh jem på Bornholm som sommerbolig for en tysk gros­ serer. Den er nu indrettet som pensionat og kaldes ganske åben ­ hjertigt »Bornholms grimmeste bygning«! Det må dog noteres, at tyskeren ikke lod bygningen sætte sammen helt på den måde, den havde frem træd t fra starten i Forud for opførelsen af Køben­ havns anden b anegård gik års fo r­ beredelser, diskussioner og u d a r ­ bejdelser af diverse planer. J e r n ­ baneselskabet med direktør Viggo Rothe i spidsen havde i 1857 fået koncession på et baneanlæg mel­ lem København og Helsingør; men den forsigtige Rothe nøjedes foreløbig med at detailprojektere en dyrehavsbane, som ville være særdeles rentabel om sommeren og kunne ligge stille om vinteren. Han ville have den til at udgå fra 67 Dronningens Enghave. Den anden banegård

merpladser, der lå på en ø i Kalve­ boderne, adskilt fra land ved tømmergraven gennem nuvæ ren ­ de Tietgensgade. Vejen fik nu navne forand ring til Jernbanevej og kom senere til at hedde Revent- lowsgade. Jernbaneselskabet var ikke stats­ ligt, men grundlagt af Indu stri­ foreningen i 1844. Der sad dog en rep ræsen tan t for staten i banens direktion. Stedet, man valgte til placeringen af den københavnske banegård, var den gamle D ron ­ ningens Enghave, som Tivoli også ragede godt ind på. Om råde t var sammen med Kalvehaven langs kysten overtaget af Christian IV ved mageskifte 1621 og blev se­ nere af d ronn ing Sofie Amalie be­ nyttet til anlæggelse a f en lysthave. Efter kommuna lfo ro rdn ingen i begyndelsen af 1840’rne blev Kal­ vehaven og Dronningens Enghave lagt ind u n d e r Hvidovre sogn i lig­ hed med Kongens Enghave og Valby og administreret af Køben­ havns amt, et forhold, de r delvis blev ænd re t kort tid efter ved j e r n ­ baneanlægget. Først i 1857 blev de to om råde r atter helt indlemmet i København, som de havde været bymark for indtil 1621.

banehistorie her, al den stund Boulevardbanen passerer u n d e r Vesterbrogade mellem Hovedba­ negå rden og Vesterport station. J e rn b a n e n begyndte sin sejrs­ gang i det egentlige Danmark - Holsten havde haft je r n b a n e siden 1 8 4 4 - ved åbningen a f banen mel­ lem København og Roskilde, der skete i overværelse af kong Ch ri­ stian VIII og hans gemalinde den 26.ju n i 1847. Den første banegård lå tæt op til det, de r indtil ombyg­ ningen i 1977 var ankomsthallen i den nuvæ rende hovedbanegård, ragende en anelse ind på dennes senere område. Bygningen lå med gavlene mod no rdøst og sydvest, og der var spor gennem begge åbne gavle - mod øst til et par r a n ­ gerspor ved Tivolis hegn og mod vest ud syd om den daværende be­ byggelse på Vesterbro i re tn ing af Valby. Straks efter starten passerede toget i gadeplan Tømmerpladsvej, som førte ud til Københavns tøm ­