VesterbrosPassage

re stau ran t efter sine gamle p r in ­ cipper, slog den vist ikke rigtig an. Frederik Nielsen døde i 1930. Ny Bræddehy tte lukkede 11 år sene­ re, men genåbnede nogen tid efter u n d e r navn a f Lucullus og h a r gennem å rene haft flere forskel­ lige navne - bl.a. en tid i 60’erne Gamle Bræddehytte. Kun nogle billeder på væggene m indede om den rigtige gamle Bræddehytte, der forsvandt, da å r h u n d r e d e t var ungt. Skandinavisk Panoptikon Det fremgå r a f skildringen fra Ve­ sterbrobladet, at musikerne kunne gå fra Tivoli direkte ind i Brædde- hytten ad bagvejen. Det var muligt, fordi forlystelseshaven strakte sig længere mod vest end nu. Ved si­ den af »hytten« lå indtil 1875 et andet træhus, som i nogle år havde rumme t Vesterbros Teater. Også he r fra ku nn e man komme ad en bagdør ind i Tivoli, skønt den lå på den g rund , hvor efter fjællebods- teatrets nedrivning den første Panoptikonbygning blev opført. Det var som tidligere omtalt den nuvæ rende Bernstorffsgade, der fastlagde Tivolis grænse mod vest. Da den var anlagt, omtalte Illu­ streret T id e n d e den som Tivoli­ gade - et navn, de r bu rd e have været vedtaget. Bern sto rff kunne

man vel have funde t plads til et andet sted i næ rh eden a f F riheds­ støtten, ja, man kunne jo have be­ varet navnet for den oprindelige Bernstorffsgade, selvom den blev afkortet og gjort til indkørsel til den ny hovedbanegård. Skandinavisk Panoptikon, der åbnede i den ny bygning ved siden af Bræddehytten i juli 1885, var først og fremmest et vokskabinet, selvom navnet oprindelig har en videre betydning. På græsk er et panoptikon en bygning, hvis indre kan overskues fra ét sted, men o r­ det gik over til at betegne en udstil­ ling af kuriosa. Det københavnske panoptikon, de r eksisterede indtil 1924, blev fremstillet i pressen som et r e n t . vidunder: »Med ødsel p ragt er marmorsa­ lene udstyret, med hvide, guldfor- sirede søjler, mellem hvilke en mængde nicher, hvor figurer og tableauer er opstillet. Man ser bl.a. Grundtvig og Karl XII i i løbe­ graven samt den svenske og den danske kongefamilie i Fredens­ borgsalen. Dette sidste siges at have kostet ca. 50.000 kroner. De kongelige har vist foretagendet deres interesse ved at skænke lokker af deres eget hår«. I ejendommens kælder lå Cafe Centrum, som kaldte sig »humori­ stisk dekorationscafe«. Det kunne

lyde noget i retning af et datidigt Tokanten. Den senere minister K. K.Steincke omtaler i sine e rin­ dringer fra u n gd omm e n en næ r ­ mest obskur re stau ran t i denne kælder, Panoptikonhallen, hvor han stude rede folkeliv for at have lidt ballast til sit arbejde som u n ­ dersøger for en understøttelses­ forening på Vesterbro. På første sal i Panoptikonbyg­ ningen drev re stau ratø r Nimb i starten en virksomhed med »ko­ kette kabiner«, som det hed i en presseomtale af den ny køben­ havnske attraktion, de r var m e d ­ virkende til, at forlystelseslivet i e nd nu højere grad end hidtil flyt­ tede mod vest. Dertil bidrog også Cirkusbygningen i J e rnban egad e, de r blev påbegyndt det år, P anop ­ tikon blev indviet. I vor tids København ha r man igen fået et vokskabinet, men ikke på dette sted. I De forenede Bryg­ geriers ejendom mellem Tivoli og Industribygningens g run d åbne­ des i april 1972 en afdeling af den canadiske museumskæde Louis Tussauds Wax Works. Forbilledet for alle vokskabinetter var jo ma­ dame Tussaud, de r startede i Paris og fortsatte i London, hvor hendes verdensberømte udstilling endnu er en af de trestjernede attrakti­ oner. Det gamle panop tikon i Køben­ 63