VesterbrosPassage

meget om de filmsteatre, vi siden h a r kendt, hverken i det ydre eller det indre. De levende billeder blev ikke projicerede op på en skærm, men blot fremvist inde i en kukkas­ se, som kun en enkelt ad gangen kunn e kikke ind i mod en beske­ den betaling. Um iddelba rt efter Pachts spæde begyndelse in d re t­ tedes Danmarks første rigtige bio­ g raf i Købmage rgade 65. Skønt Pacht næppe tjente meget på sine levende billeder, d e r ikke vakte synderlig opmæ rk somhed , blev han dog en meget velhavende m and i kraft af sine foretagender. Da han døde i 1912, knap 70 år gammel, testamen terede han sin villa i Holte til fribolig for ub em id ­ lede kunstnere. Panoptikonbygningen bevarede sit navn, selvom p an op tik on ’et blev ud k o n k u rr e r e t af biograferne. I 1934 ind re ttede dagbladet Soci- al-Demokraten en telegramhal og annoncecentral i bygningen, der op gennem årene var en af byens store, kendte forretn ingsejen­ domme. Sent om aftenen den 4.ja n u a r 1950 blev bygningen r am t af en voldsom b rand , de r tiltrak tusin­ de r af tilskuere, idet flammerne slog op gennem taget netop på den tid, da folk kom ud fra biografer og teatre. Ilden var b r u d t ud i et tagværelse, hvor en ældre dame,

Vilhelm Pacht var oprindelig i bogtrykkerlære, men nåede også at blive lærling hos en m a rm o r ­ hu gg e r og hos en porcelænsmaler, før han i 1862 blev ansat på Den kongelige Porcelainsfabrik, hvor han arbejdede i fem år. H an frek ­ ven te rede samtidig kunstakade­ miets malerskole og debu te rede som maler på Charlottenborg i 1866. Selvom han vedblev at male livet igennem, trådte denne kun start dog hurtigt i b a g g r u n ­ d en i han s tilværelse. I 1874 op re ttede Pacht en r e ­ p roduktionsanstalt og i 1887 en fabrik for tryksværte og tube fa r­ ver til kunstnere, som h an ledede til sin død. I 1896 blev han tillige direk tør for Kjøbenhavns P ano ra­ ma, de r fik til huse i en kuppelbyg­ ning i J e rnban egad e mellem to a n d re kuppelbygninger, Dagmar- teatret og Cirkusbygningen. T o år efter blev han Olsens efterfølger som direktør for Panoptikon. Vilhelm Pacht var den første i Danmark, der fremviste levende billeder. Det foregik i en træ ­ bygning foran rådhu set, d e r var u n d e r opførelse - et levn fra 1888-udstillingen, som i vinteren 1895-96 havde været benyttet af Den frie Udstilling. Pacht kaldte hytten Kinoptikon, og den nævnes i reglen som Københavns første biograf, selvom den ikke mindede

havn var ind rette t a f Vilhelm Pacht og B e rnh a rd Olsen. Sidst­ nævnte blev foretagendets første direktør, men han blev i 1898 afløst af Pacht. B e rnh a rd Olsen havde som u n g frekventeret kunstakademiet, men det var som a rrangø r, han blev kendt i hovedstaden. F ra 1868 til 1885 var han kunstnerisk direk tør for Tivoli, samtidig med at han 1 8 7 4 _ 7 6 var kostumier ved Det kongelige T e a te r og en tid også ved Casino. Olsen gjorde Worsaae. chefen for Museet for nordiske Oldsager, opmærk som på sven­ skeren Hazelius, de r arbejdede med at skabe et museum for folke­ ligt nordisk kulturliv. Worsaae gav ham i opd rag at starte noget lig­ nende til en udstilling i 1879, og det, B e rnh a rd Olsen nåede at samle og o rdn e , kom til at d an ne g rundlaget for Dansk Folkemuse- um, der åbnede samme år som Pa­ noptikon og i samme bygning. B e rnh a rd Olsen g rund lagde også en friluftsafdeling, først i Kongens Have, men siden flyttet til Sorgenfri, hvor den blev til det frilandsmuseum, vi kender i dag. Han trådte tilbage fra dets ledelse i 1920, og museet blev en afdeling u n d e r Nationalmuseet, d e r var danne t i 1892 på basis a f museet for oldsager. B e rnh a rd Olsen døde i 1922 i en alder af 86 år.

64