VesterbrosPassage

Da et ældre æg tepar i hendes mors tid var komme t ind i r e ­ stau ran ten og var begyndt at pakke madku rv ud, havde over­ tjeneren sagt til fru Nimb, at de naturligvis skulle vises ud, hvorpå den berøm te restauratrice havde svaret: »Nej, de skal behandles om muligt en d n u be d re end andre!« Den tidligere nævnte Carl H. Clemmensen h a r sammenlignet Nimbs terrasse med et krydstogt­ skib for millionærer: »Når man blot ser på de vuggende lamper un d e r det s pændte solsejl og lytter til den sagte dansemusik inde fra salen, kan man godt få f o rn em ­ melsen af, at man sejler gennem den lyse danske somme rnat om ­ bo rd på en stor luksusdamper«. He r slutter man mest harmonisk en smuk somme rd ag i Tivoli, for her er man både ud e og inde. Man er i Tivoli og dog ikke midt ud e i trængslen. Elegante småselskaber strømmer ind på terrassen og, ef­ te rhånden som det bliver køligere, ind i det festlige restaurationslo­ kale med de rosafarvede spejle, bløde tæpp e r og små lamper på bordene. Her gør Clemmensen et par små iagttagelser: »Her sidder, ensom og bleg og interessant, Christian H o um a rk og tænker på det Nimb, der var p ræ ­ get af navnene H e rm a n Bang og

ansati Nimb fra 1917 til 1935. Han gjorde med and re ord en stor del af gullaschtiden med, da det flød med p enge til musikerne, som han ha r berettet om i fødselsdagsinter­ views. »Og det var ikke sjældent, at jeg ud over min løn havde 2000 k roner med hjem om måneden,« fortæller den 84-årige Warny i Fa­ milie Journalen i april 1978. Han h a r i øvrigt op gennem sin lange karriere musiceret flere a n d re ste­ der i kvarteret - således både i Industricafeen, Wivex og T e rm i­ nus, sidstnævnte sted gennem seks år i en periode efter krigen. Nimb h a r i efterkrigstiden haft meget levedygtige cabaret’er. I Fritz Rusickas og Kate Roséns ca- baret Mon Coeur blev i sin tid lan­ ceret det berømte par Nina og Frederik. Wivex efter krigen Efter vor lille ud flug t til Nimb i Bernstorffsgade, der som nabo har det folkelige forlystelsesetab­ lissement Københavnerkroen, vender vi tilbage til Wivex, hvis middagskoncerter blev transm it­ teret af radioen som faste p r o ­ g rampunk te r op gennem 30’rne og 40’rne, hvor den navnkundige Teddy Petersen svang taktstok­ ken. Den sidste halve snes år før krigen er blevet karakteriseret som 59

Zerina, og her er minsandten også direktør Frantz L. Olsen, en af Nimbs ældste stamgæster fra den rigtig gamle tid, da champagnen flød lidt rigeligere end nu«. Og det var altså i 1930’rne, da forfatteren gjorde forstudierne til M it Køben­ havn. Frantz F. Olsen vedblev også i sin høje alderdom adskillige år ef­ ter krigen at komme daglig i både Nimb og Wivex. Han var g r u n d ­ lægger af det første firma i Dan­ mark, der drev erhvervsmæssig polering af v induesruder og spej­ le, og det var Tivolis kontorer og store restauranter i og omkring Tivoli, der var grundstammen i firmaets kundekreds. Det blev grundlagt i 1896 som Kompagniet for Spejl- og Vinduespolering, men i en nyere tid, da der ikke længere var mægtige spejle i alle større restauranter, blev navnet forkortet. Nimb slap for lukning i efter­ krigsårene, men undg ik ikke en betydelig demokratisering, som hverken forannævnte Olsen eller Houma rk eller Clemmensen kom til at opleve. De ville nok heller ikke have syntes om det. I hele den nævnte blomstrings­ tid var det naturligvis kendte orke­ stre, der stod for koncert- og se­ nere dansemusikken, således i en lang årrække Jens Warny, der var