VesterbrosPassage

stemte hø jremænd og næ rmest havde taget parti for balladema­ gerne. Det var jo kendte rigm and s­ sønner, hvis fæd re lagde mange penge i re stau ran ten til daglig, og som selv var kend t for at være r u n d h å n d e d e over for tjenende ånder, nå r de var u d e på vulkaner. Denne skandalenat var en u n d ­ tagelse; men u n d e r den første ver­ denskrig, da forskrækkelsen havde lagt sig, ho ld t et nyt publi­ kum sit indtog i de fo rn em t udsty­ rede lokaler i løbet a f 1915. Det var »de nye rige«, »gullaschbaroner­ ne«, »dængserne« og hvad man nu kaldte dem - krigsmillionærerne, der spekulerede på børsen og åd og drak sig gennem krigen, mens nøden bred te sig i København, og tusinder blev hjemløse. Det var især på eksport af un de rlød ig kon ­ serves til tyskerne, sammenfattet u n d e r fællesbetegnelsen gullasch, de r blev tjent eno rme s ummer, og man sagde i mere besindige k re d ­ se, at de r døde flere tyskere af dansk gullasch, end d e r døde af fjendens kugler. Endog selvdøde dyr fra Zoologisk Have skal have fund e t vejen til de tyske k ø d ­ gryder via Københavns Børs. De nye millionærer købte kæm ­ pelej lighed er, strandvejsvillaer og gamle landslotte, men trak samti­ dig hele huslejeniveauet i vejret, så masser af mennesker måtte gå fra

o rd re på at afslutte aftenen med at spille et po tpou rri, hvori Kong Christian indgik, og hvis det blev krævet meget energisk af publi­ kum, skulle kongesangen gives da capo, men kun en enkelt gang. Så­ dan skete det også; men da musi­ kerne havde forladt tribunen, blev den besteget a f en kendt tandlæge og kabaretkunstner, Leon Res- torff, d e r satte sig til flyglet og spillede Kong Christian e nd nu en­ gang. Det gentog sig, da et lar­ m end e selskab blev ved med at kræve sangen spillet, men tilsidst blev det et ande t selskab et n um ­ mer for broget, og de blev sid­ d ende på deres pladser - især fordi der bland t dem var en herre, der på g r u n d af en legemsfejl døjede med at stå op gennem længere tid. En bande »unge løjtnanter og ade ­ lige levemænd«, som Ekstrabladet (der e n d n u ikke delte navnet i to dele) skrev dagen efter, »insulte­ rede dem på clet groveste, ja, endog lagde hånd på den syge mand«. Restorff og de unge rigmænd blev ved at provokere resten a f nat­ ten, og en enkelt gæst fik et glas i hovedet, så blodet flød. Det blev avisstof i mange dage, og det synes - trods direktør Petersens benæg ­ telse - at være godtgjort, at tjenere og inspektør havde været lovlig imødekommende over for de op-

dømme, om gamle priser h a r væ­ ret billige, når man ikke nøje ken­ de r datidens lønn inger og udgifter til livsfornødenheder; men det si­ ger dog en del, at de r ligefrem blev fremsat trusler om boykot i pres­ sen, da Wivel satte prisen på en kande kaffe op fra 20 til 25 øre. Det var dobbelt så dyrt som i Bræddehy tten, den tidligere nabo, d e r var flyttet længere ud ad Ve­ sterbro til. Nå r Lumbye fortæller, at man først ved 4-tiden om mo rgenen fik sendt de sidste gæster u d i passa­ gen, h a r det nok kun været de store aftener, h an h a r haft i tan ­ kerne - lørdage i turistsæsonen, Tivolis åbning og fødselsdag og lukning og a n d re særlige lejlighe­ der. En natbevilling varede nemlig dengang kun til klokken 3. En ganske særlig aften ind tra f den 20. maj 1913, da der var valg til folketinget. Selv de store nætter har nok gået relativt stille og roligt for sig, men valgnatten 1913 kom Wivel til at danne r amm e n om rene skandaleoptrin med slagsmål på terrassen. Der blev aftenen igennem oplæst valgresultater mellem de musikalske præstati­ oner og dansen i den tæt pakkede sal, og diverse bifalds- og mishags­ ytringer havde inden m idnat en nogen lunde civiliseret karakter. Kapelmesteren fik af d irektionen

54