VesterbrosPassage

a nd re te a terengagemen ter med store økonomiske tab. F rede Skaarup fik et come back på Scala i 1930, da det lukkede d ø ­ rene for bestandig. Det skete med revyen Punktum finale, som han satte op med en række a f de mest popu læ re revynavne på scenen. Osvald Helmu th sang visen om Tre raske prinser højt fr a nord og Olga Svendsen den uopslidelige Nybo­ dervise; men det synes at fremgå af anmeldelserne, at det var Liva We- el, d e r trak det store læs og fik ma ­ net den tidligere Scala-stemning frem på falderebet. H u n havde i det meste af 20’rn e været næsten synonym med begrebet Scala. National-Scala Det gamle forlystelsessted blev r e ­ vet ned, men genopstod som Nati- onal-Scala, der blev indviet ^ . s e p ­ tember 1931. Det var Skandina­ viens største forlystelsesetablisse­ ment, skabt af Valdemar »Jern­ skæg« Nielsen, d e r kort forinden havde givet Lorry internationalt ry. National-Scala var et lovlig stort brød at slå op, og de r var fra star­ ten svære økonomiske vanskelig­ heder; men det lykkedes at ride stormen af, og op gennem 30’rne og 40’rne stod etablissementet i ry langt ud over landets grænser. I begyndelsen kostede etablis-

som siden d an n e d e skole i rigt mål. Serveringsjomfruer havde man dog altid kend t til - og ølkoner i kæ lderknejperne. Efter Lorentzen kom F rede Skaarup i 1912, og så var det slut med den gamle varieté med dens ardster, dan se rind e r og syngepi­ ger. Skaarup lavede cabarét i den helt store stil. Med sin åbningsfo­ restilling, Den trådløse, en ødselt a n ­ lagt udstyrsrevy med tidens store topnavne i hovedrollerne, var Skaarup næsten fra dag til dag ble­ vet det store navn i det københavn­ ske forlystelsesliv, og det vedblev han at være de næste 15 år. En periode drev han også Casino i Amaliegade og Dagmarteatret på hjø rne t a f Je rn b an e g ad e og den nuvæ rende H.C .Andersens Bou ­ levard, og i værtshuset ud imod Vesterbrogade ind re tted e han Det lille T e a te r, d er siden blev til Scala Bio. På Scala blev de r spillet op e re t­ ter og revyer med masser a f ko rp i­ ger i prag top trin , der hen rykkede og fo ra rgede alt efter temp e ra ­ ment; men tea terd irektø ren fo r­ måede ikke at sadle om, da tiderne skiftede hen imod slutningen af den tidsalder, d er senere er blevet kaldt »de brølende tyvere« med en ikke særlig heldig oversættelse fra engelsk. I 1927 måtte han forlade Scala og ligeledes bakke ud af sine

fik den udødelige O’ Dagmar! på repertoiret. F rederik Jen sen hav­ de i øvrigt nogle år fo rinden, i 1892, haft sin københavnske debu t i National. Scala Scala-perioden i National ind led ­ tes så småt i 1898, da koncertsalen blev omskabt til varietéen La Scala og kort efter overtaget af Thomas S. Lorentzen. I 1902 købte han også resten af komplekset, indbe ­ fattet d en restaurant, d e r senere blev til Scala Bio. Den var i en å r­ række ret berygtet u n d e r navnet Thomas S., et navn, d e r blev beva­ ret også efter 1912, da Lorentzen takkede af. Det var slut med de fine ambiti­ oner, da Thomas S. Lorentzen havde fået he rre dømm e t i Natio­ nal. De havde ikke blot været stærkt fremhe rskende i g r u n d ­ læggerens tid, men også i en senere periode, hvor brygger Jacobsen stod som ejer, og Holger Drach- mann havde planer om h e r at starte en litterær varieté. Thoma s S. var ikke litterær. Han lavede berlinervarieté af den gamle prøvede slags og skovlede gode penge hjem på et halvmon­ dæn t publikum, de r blev betjent af servitricer - et begreb, som Lo­ rentzen indførte i København, og

32