VesterbrosPassage

øl på flaske kostede 8 skilling. Det var efter møn tre fo rm en et par år efter 16 øre. Snaps kostede 4 og 6 skilling efter størrelsen, et stykke med rejer eller laks 6 skilling og en hel flaske portvin, hvad de r efter re fo rmen svarede til 3 krone r og 33 øre. Det var altså ingen lunde et billigt sted. End nu mange år efter kunne man i de billige værtshuse købe en bajer for en halv snes øre. T rod s prisen og de fine koncert­ orkestre blev stedet ikke anskre- vet i de højere kredse. I 1875 blev det overtaget af grosserer Steen- Møller og lavet om til Concert du Boulevard, som skulle være meré eksklusivt, men gav an led ­ ning til b r an d e re n »bule var den og bule blev den«. H e rm a n Bang skrev, at den var »valplads for bry­ dere og p ræsen térbakke for im­ po rteret kortskørtethed«. National I 1880 købte en kend t bygmester, Hans Han sen, på g r u n d a f sit præ- stelignende ydre kaldt Hellig- Hansen, forlystelsesstedet og lod de i mellemtiden op fø rte bazar- bygninger med butikker mod passagen nedrive og et stort kom­ pleks op fø re med det gamle kon­ certlokale som kerne. Det blev til det siden så be røm te National, der

slog po rtene op med stor festivitas den 15-januar 1882. Uden for National præsen te­ rede et amerikansk firma samme sommer elektrisk gadebelysning, vistnok rigget til på bygningen og i træerne ud en for. Det var dog ikke af pe rmanen t art, men var tænkt dels som en folkeforlystelse, dels som reklame for den strålende op ­ findelse. Elektrisk lys var dog allerede i 1857 blevet vist på Christiansborgs ridebane, altså før Edison havde op fund et glødelampen og bu e ­ lampen; men det vældige lyshav i passagen i 1882 - samme år som Edison anlagde den første elektri­ ske belysningsstation i New Y o r k - blev selvsagt et tilløbsstykke af rang og trak vel også en masse mennesker inden for i National. Først i 1889 fik National elektrisk lys inden døre, og det var leveret fra eget elværk, der tillige var i stand til at levere strøm til mange butikker i næ rheden. Kommunal elektricitet fik man først i 1892. Da passagen ud e n for National lå badet i »vidunderlampernes trylleskær« i 1882, var Hans H a n ­ sen allerede ved at blive ked af fo­ retagendet. National var ham ikke fo rnem t nok, selvom det næsten havde taget vejret fra dagbladenes anmeldere. Han lod hele historien gennemgribende ombygge med

e ndnu stø rre pragtudfoldelse, og da det ny National af kræsne an­ meldere i aviserne blev be fundet på højde med lignende steder i u d ­ landet, mistede han tilsyneladende interessen for det. I hvert fald solgte han snart hele herligheden og gav sig i kast med et nyt stort projekt, Dagmarkomplekset i næ ­ ste gade, som han knækkede hal­ sen på. H an gik fallit og end te sine dage på fattighospitalet! National fik en ret omskiftelig tilværelse resten a f å rhun d rede t. Snart var det store koncert- og va­ rietélokale omd anne t til teater, snart til restau ran t u n d e r navnet Euterpe og i 90’erne igen varieté med skiftende held og sjældent de helt store succeser, før T h o r J e n ­ sen kom til i 1895. H an var gammel eventyrer og guldgraver i Califor­ nien og havde drevet varieté med syngepiger and re steder i Køben­ havn, bl.a. i fregatten Sankt Georg i Tivolisøen, og han førte også san­ gerinder på tribunen i National. Det var T h o r Jensen , der in tro­ ducerede den unge sanglærke Dagmar Hansen i varietéen. Hun havde tidligere været skuespiller­ inde i Casino og i det berømte Spierske turneselskab, hvor selve­ ste Frederik Jensen havde haft sin debut. Som sangerinde i den lette genre fik Dagmar Han sen en d r ø ­ nende succes, ikke mindst da hun 31