VesterbrosPassage

gennem mere end 100 år. G r u n ­ den lå på det militære fo rte rræn lige n ed en for skråningen a f den lave ydre vold med Kirsebærgan­ gen. H e r lejede Kongens Klub i Østergade, de r var en ganske b o r­ gerlig fo ren ing med værtshusdrift, a f militæret tre tønd e r land i 1846, tre år efter, at Georg Carstensen havde bevist med sit Tivoli, at det var muligt at »pille ved fæstnin­ gen«, nå r hensigten blot var at f o r­ lyste folk på harmløs måde. Kongens Klub lod op fø re en to-etages bygning til sommerlokale for med lemmerne. Den lå med gavlene d irekte mod øst og vest og altså skråt på Vesterbrogade, der går mod sydvest. Da klubben blev ophævet som vist nok den sidste sørgelige rest af de gamle litterære puncheklubber, købte kommunen dens g r un d , men udlejede i 1872 bygningen til Rasmus Petersen, der u n d e r navnet Kaffe-Petersen var en popu læ r værtshusholder i Lille Kongensgade. Han åbnede det gamle klubhus som Café Bou ­ levard og tjente styrtende med penge u n d e r den første store kunst- og industriudstilling ovre på den a nd en side af gaden. Han havde kendte kapelmestre som Baldouin Dahl og Lumbye-søn- ne rne Carl og Georg i sit brød. En bevaret prisliste fra Café Boulevard fortæller, at en bajersk

S trækningen med de lige n um re mellem Rådhusp lad sen og Axel- torv såvel som den modsatte side er a f nogen blevet opfattet som en del a f Strøget, hvorved vi i hvert fald i dag ikke forstår a nd e t og mere end gågaden igennem den ind re by. I Ariadne-Traaden, en turistfører for København og omegn, der udkom i 1887, h e d d e r det: »En meget yndet spad seretour er Strøget, det vil sige fra Kongens Nytorv gennem Østergade, Am a ­ gertorv, Vimmelskaftet, Nygade, F rederiksberggade og ad Vester­ bro til National. Er veiret godt, vrimler det formelig af mennesker på Strøget dagen igjennem«. Før betegnelsen Strøget rigtig slog an, efter at det var blevet lan­ ceret i en sommerrevy i 1876, havde man et begreb, der hed Routen, men den omfattede såvel den nuvæ rende gågade som hele Vesterbros Passage og i den a nd en ende B redgade i dens fulde u d ­ strækning. De helt f o ra nd r ed e tra ­ fikformer har som bekend t bevir­ ket, at man ikke ud e n videre kan p rom en e re hele vejen fra G r ø n ­ ningen til Frihedsstøtten i adsta­ digt tempo for at se og blive set. Desuden spadseres d er heller ikke nær så meget i nutidens Køben­ havn, som man gjorde i forrige å r ­ h u n d re d e , selvom man nu h a r specielle gader og pladser hertil.

Den mest bemærkelsesværdige bygning mellem Richshuset og stormagasinet Anva er Henkelhu- set, Vesterb rogade 2D. At man har en række bogstavtilføjelser til dette og flere n um re ud e fte r skyldes na­ turligvis, at den ny gade til afløs­ ning a f den gamle fæstningsvej pa rto u t skulle indlemmes i Vester­ brogade, hvor man ikke ville af med de gamle, godt indarbejdede num re. At byens vise fædre ikke benyttede lejligheden til at gøre betegnelsen Vesterbros Passage officiel, så man kunn e få en rimelig numme re ring , er en af de gåder, der aldrig bliver løst. Henkelhu set på seks etager blev op fø rt u n d e r navnet Persilhuset 1940-42 og går helt igennem til J e rn b a n e g a d e med en tilsvarende facade her. Den blev beslaglagt af tyskerne i 1943, og ud mod J e r n ­ banegade op rettede Våben SS et hvervekontor, hvor mange danske mænd, d e r a f ikke så få rene d r e n ­ ge, satte deres au tog ra f un d e r på kontrakter, de r bragte dem ud i et slemt uføre. En bule på glacis’et Hvor siden 1950’erne stormagasi­ net Anva h a r haft til huse, havde de r indtil lukningen a f National- Scala den 15.januar 1957 ud fo l­ det sig et broget forlystelsesliv

30