VesterbrosPassage

nomisk ud e n at foretage udlej­ ning, og reklame ville være n ø d ­ vendig for at give de bedste udlejningsmuligheder: »Derfor skal sådan et byens - el­ ler snarere landets - forsamlings­ hus syne levende. Før og u n d e r en forestilling skal bygningen stå strå­ lende oplyst og virke folkelig fest­ lig som a renaen før en tyrefægt­ ning. Hvo rfo r ikke benytte sig af den festlige stemning, de r er over en menneskemasse i bevægelse, navnlig om aftenen, n å r hele denne ’my re tue ’ligger badet i lys? Biler kø rer til. Fyldte elevatorer går op og ned. T u s ind e r af m e nn e ­ sker p r om e n e re r på etagerne højt over gaden. Lyshavet fra en udstil­ ling eller en fest i den unde rs te sal samtidig vil få skuet til at kulmine­ re«. Gunn a r Krohn mente, at tilste­ deværelsen a f et sådant »Folkets forsamlingshus« på Rådhu sp lad ­ sen ville gøre d en n e e nd nu me re til byens centrum , end hvis ringen om pladsen blev sluttet med »endnu en ligegyldig fo rre tn ings­ ejendom«, som h an ud tryk te det. Sikkert en h en tydn ing til de nyop­ førte Richshuset og Dagmarhus. I sommersæsonen kunn e arkitekten tænke sig at leje kæmpebygn in­ gens store sal ud til Tivoli som va­ rieté eller koncertsal med indgang fra den gamle have. I tilknytning

til salen skulle der indrettes en sto rrestaurant til 2400 personer - det maksimale, salen ville kunne rumme. Industriens Hus Om Gunn a r Krohns fantasifulde, men umiddelbart tiltalende plan - måske lige bortset fra storrestau­ ranten , d e r bu rde have været opdelt i flere m indre - har været behandlet seriøst i Indu strifo re ­ ningen, skal jeg lade være usagt, men det var ikke den eneste plan, man gennem tiden ha r været stillet over for med henblik på en erstat­ ning for Industribygningen fra 1872. Ret beset h a r der stået et fa r­ ligt postyr om dens grund, fordi huset fra starten slet ikke var be­ regnet til at stå i årtier. Så skulle den - beliggende hen over gammel voldgrav, som den er - have været fund am en te re t ganske anderledes solidt, og skelettet ville have været m indre spinkelt. Det var en udstil­ lingsbygning, opført til et specielt formål, som var tænkt relativt snart at skulle erstattes af noget mere permanen t. Alligevel gik de r 50 år, før man for alvor begyndte at drøfte ned ­ rivning og nybyggeri, og endda blev det i 1922 ikke til andet end snak. Da mu rene efter Anden Verdenskrig begyndte at synke,

blev d e r udskrevet en konku r­ rence om et nyt Industriens Hus. Det har vel forlængst stået klart, at ejerne ikke havde mulighed for at sælge g r u n d e n til en landsomfat­ tende arbejderorganisation og bygge industrihus andetsteds. Konku rrencen blev vunde t af A rne Jacobsen, men ledende kræf­ ter på rådhu set kunne ikke lide hans forslag. Efter års forsøg på at lappe på det vedtog man i 1975 Erik Møllers projekt med den hængende have ind imod Tivoli i stedet for den a fdøde mesters vin­ derprojekt. I begyndelsen af december 1976 blev en sku lp tu rg ruppe foran Industriforeningens hoved ind ­ gang ud mod Rådhuspladsen n e d ­ taget og kørt ud til en værkstedshal på General Motors nedlagte bil­ samlefabrik på Nørrebro, hvor Indu strirådet, oprettet af I n d u ­ striforeningen i 1910, midlerti­ digt indrettede sig. G rup p en skal opstilles foran den ny hoved ind ­ gang, når den gamle bygning fra 1872 ha r fået sin monumentale af­ løser. Der er tale om m indesmær­ ket for A lexander Foss, der blev rejst i 1939 af A lexander Foss’ Industrifond. Det er ud fø rt af J o ­ hannes Bjerg og kaldes Den unge industri. G rup p e n består af en nø ­ gen mand med et tandhjul i h å n ­ den, en påklædt kvinde med et