VejledningForGasOgVandmestre

75 a f et løst, kegleformet, hult Laag saaledes, at de omtalte Hak dan­ ner en Krans af Huller til Gassens Udstrømning. Flammen er stjerne­ formet. Udstrømningerne forstoppes ikke saa let, idet de beskyttes mod Forurening ved Overkogning o. lign.

Fig. 30.

Skal Vand eller en anden Vædske holdes i Kog i længere Tid, er det mest økonomisk, nogenlunde hurtigt at bringe den i Kog ved Anvendelse af et forholdsvis stort Blus, men er Vandet først bragt i Kog, behøver man kun et lille Blus, for vedblivende at holde det i Kog. Blusset paa et Kogeapparat maa derfor kunne dæmpes ved Drejning paa Hanen. Der bliver imidlertid — som nævnt foran — derved Fare for, at Gassen slaar ned. Kogeapparatet har derfor ofte 2 af hinanden uafhængige Bunsensbrændere, saaledes at man, naar Blusset skal dæmpes, slukker den største af de 2 Brændere. Den lille Brænder indrettes da passende til at forbruge C. Vxo af den store Brænders Forbrug. Gode Kogeapparater har en Nyttevirkning paa c. 60 pCt., dog kun under Forudsætning af, at Kogekarrene, der anvendes, svarer til Brænderne, idet Diameteren af Kogekarrets Bund skal være mindst dobbelt saa stor som Blussets Diameter, og Kogekarrets Bund skal anbringes i passende Højde -— c. 20 å 25 mm — over Brænder­ kronen. Kedler og Gryder maa have flad Bund, skal helst være af Blik og være forsynede med Laag. Emaillerede Støbejernskogekar anvendes ogsaa, men er ikke saa økonomiske som Blikkar. Koge- apparaterne giver som Regel større Nyttevirkning, naar de indeholder lidt Materiale. Apparater af emaillerede Jernplader giver derfor som Regel større Nyttevirkning end Støbejernsapparater. I en Stegeovn skal man kunne holde en nogenlunde ensartet Temperatur i et lukket Rum, hvorfor man maa kunne tilføre den en vis Varmemængde, der afhænger af den Temperatur, der skal kunne skaffes tilveje i Ovnen, og af den Afkøling, som Ovnen er udsat for. For at formindske Afkølingen, bestaar Ovnen ofte af en dobbelt Jernplade med et mellemliggende Stykke Asbest, der er en Stegeovne.