VejledningForGasOgVandmestre

68 s i o n s g r æ n s e r n e, Hastigheden, hvormed Antændelsen forplan­ ter sig gennem Luftblandingen, kaldes E k s p l o s i o n s h a s t i g - h e d e n, og Trykket, der fremkommer ved Eksplosionen, kaldes E k s p l o s i o n s t r y k k e t . For Kulgas ligger Eksplosionsgræn­ serne som nævnt ved 8 og 19 pCt. Kulgasindhold og for ukarbureret Vandgas ved 12 og 67 pCt. Vandgasindhold. Eksplosionshastighe­ derne er meget betydelige, og Eksplosionstrykkene, der bliver størst, naar Blandingen indeholder den til Gassens fuldstændige Forbræn­ ding nødvendige Mængde Luft, kan stige til mange Atmosfærers Tryk. Er en eksplosiv Luftblanding indesluttet i en Gasbeholder, hvorfra der udgaar en Ledning, vil det ikke være forbundet med nogen Fare at antænde Gassen ved Rørets Ende, naar Trykket er tilstrækkeligt stort. Paa Grund af Trykket vil Gassen strømme med en vis Hastig­ hed gennem Ledningen, naar denne holdes aaben for Enden. Er Gassens Hastighed større end den Hastighed, hvormed Antændelsen kan forplante sig gennem Ledningen, kan Antændelsen ikke forplante sig ind i Ledningen, men den udstrømmende Gas vil forbrænde uden­ for Ledningens Munding. Formindskes Trykket paa Gassen, vil Ha­ stigheden i Ledningen ogsaa formindskes, og naar Hastigheden bliver mindre end Antændelsens Forplantningshastighed, vil Antændelsen begynde at forplante sig ind i Ledningen, og naar den naar ind til Beholderen, vil denne eksplodere. Naar der er tilstrækkeligt Tryk paa Gassen, vil der ikke være nogen Fare ved at tænde Blussene paa en ny Gasledning, paa hvilken man første Gang sætter Gas — Blussene vil, naar Gas og Luft har blandet sig tilstrækkeligt, brænde med blaa Flamme — Tegn paa, at Gassen er luftblandet — indtil den rene Gas har fordrevet Blandingen. Omvendt er en Beholder (eller større Ledning) med Gas ikke ufarlig, selv om den indeholder ren, ikke luftblandet Gas, naar den ikke er under stadigt Tryk. Et større Hul foroven i den vil øjeblikkelig have til Følge, at Gassen blander sig med Luft, og en Gnist eller en Flamme vil hidføre en Eksplosion. Paa Grund heraf maa Gasmaalere, der er frosne og skal optøs, be­ handles med yderste Forsigtighed, som omtalt under »Maalere«. Ved gasfyldte Ledninger af større Dimensioner maa man, hvor der arbejdes med aflukkede Haner, under Arbejdet undgaa at slaa Gnister med Værktøjet — luftblandet Gas er som Krudt — eller ved passende Anvendelse af vaade Klude eller fugtigt Pakgarn søge at opfange mulige Gnister, inden de faar gjort Ulykker. Ved Ledninger af mindre Diameter er Faren ikke saa stor, da Metallet i de snævre Rør afleder Varmen saa hurtigt, at Eksplosionen ikke kan forplante sig. Som nævnt, kan Antændelsen overhovedet ikke forplante sig gen­ nem tilstrækkeligt snævre Aabninger. Gennem Messingtvist med til