VejledningForGasOgVandmestre

65 Lys. Lader man ukarbureret Vandgas strømme ud af en Aabning, og antændes Gassen, faar man blaa Flamme, der ikke er lysende. For at der skal udvikles Lys ved Forbrændingen, maa der være faste Stoffer tilstede, der opvarmes til Stoffets Glødetemperatur. Luftfor­ mige Stoffer kan derimod ikke bringes til at gløde og dermed lyse, hvor høj Temperatur de end opvarmes til. Brændende Luftarter lyser derfor i Almindelighed ikke. En Undtagelse fra denne Regel danner dog Kulgassen og den karburerede Vandgas. Grunden hertil er den, at en Del af de i Gassen forekommende Kulbrinter, der er af forskel­ lig Sammensætning — Forholdet mellem Kulmængden og Brintmæng­ den kan være højst forskellig — ved Varmen sønderdeles, saaledes at der udvikles Kulpartikler i Flammen, og disse bringes til at gløde. Det er de saakaldte tunge Kulbrinter — Kulgassen indeholder c. 4 pCt. — der indeholder mest Kulstof, som har denne Egenskab, og Gassens Forbrænding gaar for sig paa følgende Maade: Den udtrædende Gas tændes, idet den blander sig med den til­ strømmende Luft, og den nederste blaa Del af Flammen dannes, idet de ikke lysende Luftarter forbrænder. Den derved udviklede Varme sønderdeler de tunge Kulbrinter, saaledes at der frigøres Kulstof i Form af Sod, og ved Luftens Tiltræden og den tilstedeværende Varme bringes dette til Glødning og delvis Forbrænding i den derved lysende Del af Flammen. Endelig foregaar den sidste, fuldstændige Forbræn­ ding i den yderste, svagt lysende Bræmme, hvor Heden er den højeste, der findes i Blusset. At der udskilles Sod af Blusset, vil man kunne overbevise sig om ved Forbrændingen i en Argandbrænder, naar man tildels lukker for Luftens Adgang til Blusset. Soden vil da kun tildels forbrænde, og Resten kan ses som sort Støv over Glassets Munding. At det virkelig er faste, glødende Kulpartikler, der giver Lyset, er forøvrigt ad anden, videnskabelig Vej godtgjort. Blandes Gassen med Luft, inden den træder ud af Brænderen, faas slet intet Lys, idet da de tunge Kulbrinter ved den rigelig tilstedevæ­ rende Mængde Luft straks forbrænder fuldstændig ilden at sønder­ deles; derimod udvikler Gassen selvfølgelig den samme Varmemængde i begge Tilfælde. Medens Gassen har en gennemtrængende, karakteristisk Lugt og er giftig, saa den ved Indaanding kan virke dræbende, er Forbræn­ dingsprodukterne lugtfri og uskadelige ved Indaanding. Det er de samme Luftarter, der dannes i Menneskers og levende Væsners Lun­ ger, idet den atmosfæriske Luft indaandes, hvorved Ilten i Lungerne paavirker Blodet, som har optaget Dele af Næringsmidlerne, saaledes at Kulstof og Brint omdannes til Kulsyre og Vanddampe paa lignende Maade som ved Forbrænding. De udaandede Luftarter er derfor 5