VejledningForGasOgVandmestre

59 terste Stykke, saa stort som Ventilkeglens Grundflade, og til dette Stykke er loddet et Rør H (af samme Diameter), der naar et Stykke ned i Vandet. Røret, hvori den hule Ledestang bevæger sig, ender under denne Bund og fører Indgangstrykket op, saaledes at samme Tryk virker opad paa denne Flade, nedad paa Ventilkeglen, og paa denne Maade gøres uskadeligt. * For at forebygge altfor store Bevægelser af Klokken er der ende­ lig til denne loddet endnu en Cylinder J , der er aaben forneden, og i hvis Laag der er boret fine Huller, der munder ud i Luften. Denne skal da ved pludselige Bevægelser suges ud eller ind gennem disse, der derved virker som en Slags Bremse. I Bunden af Apparatet findes et aftageligt Dæksel til Adskillelse og Rensning. Af andre, almindelig bekendte, skal nævnes den Stottske Regula­ tor (Fig. 25 ), hvor Klokken svømmer i en ringformig Rende med Kvik­ sølv. Kegleventilen er ordnet paa lignende Maade som ved Girouds, dog med den Forskel at her er 2 Ventiler. Gassen kommer ind mel­ lem disse og passerer den ene nedad, den anden opad. Herved op­ hæves Virkningerne af Differenstrykket paa Klokken, hvis Bevægelser udelukkende er afhængige af den til enhver Tid forbrugte og tilførte Gasmængde.

B l i i s r e g u l a t o r e r . Af Blusregulatorer lindes en Mængde forskellige Konstruktioner. Medens Hovedregulatorer som Regel er vaade Regulatorer (hvor Gas­

sen afspærres ved en Vædske), er Blusregulatorer som Regel tørre Regulatorer. Princippet for deres Konstruktion er temmelig ens, hvorfor her kun skal beskrives en enkelt — Fliirscheims Regu­ lator. En lille Metalcylinder (Fig. 26 ) er ved en vand­ ret Bund delt i to Afdelinger, begge lukkede med Bunde med Forskruninger til Forbindelse af Ind- og Afgang. Den øverste Bund er gennemboret med

Fig. 26.

2 Huller, der ikke sidder centralt, og som fører til Afgangen. Paa den underste Bund hviler en tyndMetalskive, der passer nøjagtig i Omkredsen, og fra hvis Midte et lille Metalrør for­ længer sig op gennem et nøjagtig passende Hul i Midterbunden og ender ca. 1 mm fra den øverste Bund. Røret har paa Siden en cir­ kulær Aabning. Naar Gassen træder ind under Skiven, løftes denne af Gastrykket, idet der intet Tryk er foroven. Rørets Munding gaar mod den øverste Bund, der lukker for Gassen. Denne strømmer da ud