VejledningForGasOgVandmestre

57 Brænderne. Ved Brændere, der er forsynede med særskilte Haner;, kan man altid regulere Gastilstrømningen til Brænderen ved Hanen, og man opnaar derved egentlig den bedste og virksomste Regulering, men dels er en saadan Indstilling ofte besværlig eller umulig, dels har de Personer, der benytter Blussene, og som skal passe denne Re­ gulering, sjældent saa stor Indsigt i Betingelserne for et økonomisk Forbrug, eller den tilstrækkelige Interesse derfor, til at Tilsynet kan overlades dem. Man foretrækker derfor undertiden at lade Hanerne for Brænderne staa fuldt aabne, og ved Regulatorer sørge for at holde Trykket konstant. Regulatorer er som Regel konstruerede saaledes, at en Aabning, hvorigennem Gassen strømmer, udvides, naar Trykket efter Regula­ toren aftager, og indsnævres, naar Trykket vokser. Der vil derfor altid lides et Tryktab gennem en Trykregulator. Regulatorer kan enten være konstruerede til at regulere Gastilstrøm­ ningen for hele Gasledningssystemer (og Dele af samme) eller til Re­ gulering af enkelte Blus. De benævnes derefter Hovedregulatorer og Blusregulatorer. H o v e d r e g u l a t o r e r . Som Eksempel paa en Hovedregulator kan nævnes den Giroudske (Fig. 24 ), som anvendes paa Gasværkerne til Regulering af Trykket i Hovedledningerne. Den er i Hovedtrækkene indrettet paa følgende Maade: En cylindrisk Klokke A af Metalblik svømmer i et Bassin af Støbe­ jern eller Blik, tildels fyldt med Vand, idet den er forsynet med en Luftkasse B, tilstrækkelig stor til at kunne bære den. Den styres ved en hul Stang C, der gaar indeni et Rør D, der er fastskruet i Bas­ sinets Bund og naar op til Vandets Overflade. Den nederste Ende af denne Stang bærer et Stykke under Bassinets Bund Keglen til en Ventil E, der forbinder de tvende Dele af Bassinets cylinderformede Forlængelse, der er delt ved en Skillevæg F, i hvilken Ventilen sidder. Tilgangen af Gas findes i det øverste af disse Rum lige under Karrets Bund, Afgangen i det nederste, saaledes at al Gas maa passere Ven­ tilens ringformede Aabning, og derved tinder et Tryktab Sted, der afhænger af Ventilaabningens og Gasforbrugets Størrelse. Tryktabet forøges, naar Ventilaabningen formindskes, eller Gasforbruget forøges. Gennem den hule Stang C vil Gastrykket paa Afgangssiden forplante sig op under Klokken A; paa Klokken vil der derfor altid virke samme Tryk som i Afgangsledningen. Dette Tryk vil søge at bevæge Klokken opad, medens Klokkens egen Vægt vil søge at bevæge den nedad. Klokken og dermed Ventilkeglen kan altsaa kun være i Ro, naar det