VejledningForGasOgVandmestre

19 Prisen for Gas til privat Forbrug blev i Aaret 1857 fastsat til 7 Kr. pr. 1000 eng. Kubikfod (c. 24,7 Øre pr. m3), og denne Pris er jævnlig blevet nedsat. I 1880 indførtes en lavere Pris for Gas til Motorbrug og 1888 for Gas, der ikke anvendtes til Belysning. Den Omstændighed, at der var forskellig Pris for Gas til Belysning og for Gas til andet Brug, bevirkede, at mange Forbrugere havde to Maalere. Umiddelbart før og under den første Del af Krigen var Prisen paa Gas til Belysning 18 Øre pr. m3, og for Gas til andet Brug 12 Øre pr. m3. Da Gassens Anvendelse til Belysning faar mindre og mindre Betydning, idet Gassen erstattes af Elektricitet, blev den sær­ lige Pris for Gas til Belysning ophævet fra 1 ste April 1919 , og det hele Gasforbrug kan nu maales gennem en enkelt Maaler. Paa Grund af Krigens Eftervirkninger paa alle Prisforhold, var Gas­ prisen i 1920 og 1921 steget til 60 Øre pr. m3. Den er dog senere fra Tid til anden nedsat og er for Tiden 25 Øre pr. m3. Medens der indtil 1916— 17 produceredes ren Kulgas eller Vandgas, der ved Tilsætning af Oliegas havde samme Varmeevne pr. m3 — c. 5300 V. E. — som ren Kulgas, har Undersøgelser, der navnlig blev foretaget i England under Verdenskrigen, vist, at det i Forhold til Varmeevnen er fordelagtigere at producere en Blanding af Kulgas og Vandgas — navnlig naar Fremstillingen sker i lodrette Retorter ved Tilledning af Vanddampe — end den rene Kulgas, hvorfor der nu ved Københavns Gasværker produceres en Blandingsgas, der for Tiden har en Brændværdi paa c. 4500 V. E. pr. m3.

Gassens Fordeling. G a s sen s B e væ g e lse gennem Rørledn inger.

Fra Gasværket ledes Gassen gennem Rørledninger til Forbrugs­ stederne. Gassen bevæges gennem Rørledningerne ved det Tryk, som Gasbeholderklokken ved sin Vægt udøver paa Gassen. Gassen er — som alle Luftarter — elastisk. Udsættes den for Tryk, sammentrykkes den, ophæves Trykket, udvider den sig atter. Har man Gas i en Cylinder, der er lukket for den ene Ende, og kan et Stempel bevæges lufttæt i Cylindren, vil Gassen blive sammentryk­ ket under Stemplet, naar der trykkes paa det, og Stemplet vil bevæge sig ind i Cylindren. Ophæves Trykket, vil Gassen igen udvide sig, og Stemplet vil bevæge sig ud af Cylindren. Naar Gassen sammentryk­ kes ved Belastning paa Stemplet, vil den sammentrykkede Gas trykke