VejledningForGasOgVandmestre

22 Gaar Vandets Temperatur ned under 4° G., vil Forholdene vendes om, det koldeste Vand vil nu være det letteste og holde sig paa Over­ fladen, var dette ikke Tilfældet, maatte Isen dannes paa Bunden af Vandet. Idet Vandet stivner til Is, udvider det sig ganske pludseligt og stærkt (100 1 Vand fryser til 109 1 Is) og udøver derved et overmaade stærkt T ryk paa sine Omgivelser, hvorfor Frysn ing a f Vandlednin­ gerne hyppigt giver Anledning til Rørsprængninger. Vandet udøver T ryk ved den Vægt, det har, og medens et fast Legemes T ryk kun virker nedad mod dets Underlag, virker Vand tryk ­

Fig. 4.

ket til alle Sider paa Grund af Vandets Bevægelighed. Størrelsen af Vandtrykket i en vis Dybde under Overfladen er pr. cm 2 lig Vægten af den Vandsøjle, som med en cm 2 Tværsnit rækker op til Vandover­ fladen. For hver 10 m, Vandsøjlen er høj, bliver Vandtrykket 1 kg pr. cm 2 eller 1 Atmosfæres T ryk. Naar Vand skal bevæges gennem en Rørledning, fremkommer der Gnidningsmodstand mellem Vandet og Rørvæggen. De Forhold, som har Indflydelse paa Gnidningsmodstandens Størrelse, er: Ledningens Længde, Vandets Hastighed, Ledningens Diameter (Tværmaal) og Ledningens Materiale. Strømmer Vandet med en vis Hastighed gennem en Ledning af en bestemt Størrelse og et bestemt Materiale, vil man finde, at Gnid­ ningsmodstanden vokser med Ledningslængden og i samme Forhold som denne. Forøges Vandets Hastighed i Ledningen (Vandmængden pr. Minut), vil man finde, at Gnidningsmodstanden vokser og omtrent i samme Forhold som Hastigheden multipliceret med sig selv. Forøges Ledningens Diameter, aftager Gnidningsmodstanden