VedAlderstrosts_1862-1912

KAMPEN FOR ET LOTTERI

70

I Andragendet tale Oldermændene paa bedste Maade Haandværkerforeningens Sag. I dens Haand vilde et Varelotteri ganske anderledes komme Industrien tilgode, end det skete ved de da bestaaende Varelotterier; ved dem var det bl. A. kun Enkeltmænd, hvem Overskudet kom til Nytte, men for Haandværker­ foreningens Vedkommende skulde Overskudet „ene og alene anvendes til vel- gjorende Ojemed saasom til Understøttelse for Haandværkernes Dannelses-An- stalter, Stiftelser for trængende Haandværkere eller deslige". Ministeriet lod sig dog ikke imponere. Under 30. November tilskrev det Kjøbenhavns Politidirektør til videre Efterretning, at Andragendet var afslaaet. Men Haandværkerforeningen fik ingen Efterretning herom. I Maj 1853 tilskrive da Dhrr. Tilly, Kornbech og Fugmann „paa mange Medborgeres Vegne" Ministeriet, om der ikke snarest maatte falde Resolution i Sagen, hvad der fører til, at Politidirektøren i Skri­ velse af 7. Juni s. A. meddeler Ministeriet, at der ikke til ham er indløbet nogen ministeriel Kommunikation af 30. November f. A. Saa faar han en Gjenpart af den, men — ejendommeligt nok — heller ikke den naar frem til Foreningen. Under 21. November optræde da de tre Herrer paany og nu som „Deputerede for samtlige Haandværkslavs Oldermænd" med Anmodning om en Afgjorelse paa det af dem et Aar for indgivne Andragende, og saa oplyses det da fra Politidirektørens Side, at den vedkommende Expedient ikke havde sendt Afslaget videre, fordi han mente at have erfaret, at Andragerne mundtligt havde faaet Resultatet at vide i Ministeriet. Saa afgik der da endelig under 6. December 1853 en skriftlig Meddelelse til Foreningen om, at dens Andragende af 29, Ok­ tober Aaret for var afslaaet. Det var en næsten tragisk Begyndelse, Foreningen lod sig dog slet ikke afskrække heraf, og nu tog Bestyrelsen som saadan fat, Paa et Plenarmøde den 11, Januar 1854 fremlagde den Afslaget, hvorpaa det blev vedtaget, at der til Sagens videre Fremme „skulde udfærdiges en med samtlige Oldermænds Under­ skrift forsynet Fuldmagt, hvorved Haandværkerforeningens Bestyrelse gaves en i denne Hensigt fuldstændig Bemyndigelse". Saa indgav Bestyrelsen, dog først under 21. December 1854 en ny Ansøgning, og da der intet Svar kom paa den, afsendte den under 31. December 1855 igjen en Ansøgning, i hvilken den bl. A. skriver: „Vi kunne ikke opgive Haabet om, at det hoje Ministerium efter moden Overvejelse vil meddele Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn den attraaede Koncession". Men Sagen gik ikke hurtigt, Først tre Fjerdingaar efter vaagner der lidt Liv om den oppe i det paagjældende ministerielle Kontor, Under