VedAlderstrosts_1862-1912

KAMPEN FOR ET LOTTERI

66

Rentekammerets Indstilling gik ud paa, at ingen af de foreliggende Ansøgninger burde imødekommes, at der med andre Ord ikke skulde gives Nogen af de Nævnte Bevilling. Den kongelige Resolution af 10. Februar 1838 var dog naa- digere, men kun mod de smaa Ansøgere, nemlig Madam Thellesen, de to Sned­ kere og Fabrikentreprenør Olsen, forøvrigt den senere saa bekjendte Forpagter af Væveriet i Kjong, han var den Gang ved at arbejde sig frem. Madam Thellesen, der var Modehandlerinde og drev en lille Bortlodning af kvindelige Arbejder, fik i 1839 sin Koncession fornyet paa endog tre Aar, men hun hørte allerede op i 1840, saaledes som det kan ses af „Fædrelandet" (1840 Nr. 178). Hendes Bortlodning, hedder det her, gik ind, da Publikums Interesse for Varelotterier paa Grund af flere sammenstødende Omstændigheder har tabt sig i den Grad, at hun ved de senere Trækninger har haft betydeligt Tab! Desuagtet var der andre Damer, der drev Bortlodning. I „Fædrelandet" for 1841 (Nr. 702) findes saaledes et Avertissement fra Bolette Muller f. de Wibe om den af hende „under kongelig Koncession etablerede Bortlodning af Indu- strigjenstande, hvortil den indenlandske Silke er bragt i Anvendelse". Fruen var med i Bestyrelsen af Aktieselskabet „Det danske Silkeselskab", som just blev stiftet i 1841. Saadanne smaa Bortlodninger havde dog ingen Betydning; men der var jo, som nævnt ogsaa storre. To af dem, der ikke opnaaede Noget ved den kon­ gelige Resolution af 10. Februar 1838, søgte strax efter igjen, nemlig Handels­ betjent Satterup og Lojtnant Rainals, ejendommeligt nok er det dog ikke denne Sidste personlig, der nu søger. Hans Hustru Juliette Agnes Elisa f. Bauer søger for ham. Dette kan dog ikke have spillet nogen Rolle, men ved kongelig Re­ solution af 17. Maj s. A. fik de to Ansøgere hver en Koncession paa en Bort­ lodning af indenlandske Fabriks- og Industrivarer, dog kun for eet Aar, og det tilfojes udtrykkeligt, at de ikke efter dette Aars Forløb maa gjore sig Haab om at faa Koncessionerne fornyede. Men selvfølgelig indkom de dog med nye An­ søgninger, efter at der paa forskjellig Maade var arbejdet endog stærkt, særlig for Rainals' saakaldte „Forening for Kunstens Opmuntring". Den blev saaledes i Juni 1838 varmt anbefalet af ikke mindre end 25 Industridrivende, mellem hvilke f. Ex. Hof-Guldsmed J. B. Dalhoff, Pianofabrikant A. Marschall, Hof-Blik­ kenslager Fritz Meyer o. s. vMde oplyse, at indenlandske Mestere og Fabrikanter til dette Lotteri allerede havde leveret „over 10,000 storre og mindre Industri- gjenstande". Den blev ogsaa omtalt i „Nyt Magasin for Kunstnere og Haand-