VedAlderstrosts_1862-1912
KAMPEN FOR ET LOTTERI
H aandværkerforeningens Koncession paa at maatte drive et Industriiotteri er af 9. Juni 1857, men den opnaaedes ikke uden Besvær. I „Fædrelandet" for 1836 (Nr. 76) findes en længere Artikel om Varelotterier med indenlandske Industriprodukter som Gevinster. I den taler Professor ved polyteknisk Læreanstalt J. Wilkens disse Lotteriers Sag, de kunne tjene til Fremme af Landets Industri; og idet han gjor opmærksom paa, at hamborgske Varelotterier ved hemmelige Agenter aarligt afsætte for over 100,000 Rd. Lodder her i Landet, beklager han, at en ung helsingørsk Kjøbmand, der havde oparbejdet et Vare lotteri paa Sverige og Norge — han hed Thune — var bleven standset i sin Virksomhed af Politiet. At det kom dertil, er imidlertid kun naturligt, da han ingen Koncession havde. Men en Koncession var det den Gang ganske van skeligt at opnaa, Rentekammeret, under hvilket disse Forhold sorterede, var ikke Lotterierne venligsindet. Det betragtede dem væsentlig som Spekulationfore tagender, der gik ud paa at indvinde det storst mulige Overskud, men at der var Flere end Kjøbmand Thune, der uden Koncession drev Bortlodningsforretning, kan ses af Sagen, der hører til en Rentekammer-Forestilling af 20. Januar 1838. Det kan ses af, hvem det var, der søgte. Ved Siden af Kjøbmand Thune fhv. Husarlojtnant J. B. Rainals, der arbejdede under Firmaet „Forening for Kun stens Opmuntring i Kjøbenhavn", Handelsbetjent H. W. Satterup, der drev en „Præmiefordeling af danske Industri- og Fabrikvarer" fra „Industri-Kontoret Stormgade Nr. 200", Bataljonskirurg Fr. Schiibeler, der kaldte sin Virksomhed „Industri-Kompagni" med Kontor i Pustervig Nr. 193, Madam Sofie Thellesen, Maanedslojtnant, Skibsfører Joh. Ad. Thellesens Hustru, og saa et Par Snedkere, der vilde bortlodde nogle enkelte Stykker Møbler, samt Fabrikentreprenør O. F. Olsen, hvis Bortlodning omfattede forskjellige indenlandske Drejler og Lærreder.
Made with FlippingBook