VedAlderstrosts_1862-1912

CARL R. ETTE 133 Ette begyndte med at ordne dens Arkiv, særlig dens Legatdokumenter, og han fæstede derefter sin Opmærksomhed paa Alderstrøsts Hovedport ud imod Norrebrogade, hvor man havde begyndt at opsætte Navnene paa Stiftelsens Velgjorere. Han fik den dekoreret, brolagt med Marmorfliser og derpaa Vel- gjorerfortegnelsen hensigtsmæssigt ordnet. Dette ganske betydelige Arbejde varede ind i 1878, men særlig fik han Lejlighed til at vise saavel sit Kjendskab som sin Kjærlighed til Alderstrøst, da der ved Lotteriindtægtens ovenfor nævnte betænkelige Dalen opstod en Frygt for, hvorledes Fremtiden vilde stille sig. Han forelagde da i Februar 1881 et helt lille Skrift i litografisk Fremstilling: „Om Stiftelsen Alderstrøst og om dens Udvikling i den nærmeste Fremtid", hvori han Aar for Aar gjor nojagtigt Rede for den Indtægt, Lotteriet har bragt, de Bidrag, Haandværkerstanden har ydet, og de Legater, der vare blevne skjænkede, idet han tillige viser, hvad der herfor er præsteret i Friboliger samt i anden Hjælp til disses Beboere, hvorpaa han ender med at belyse Ud­ sigterne for Fremtiden, som efter hans Mening vare gode. Selv om Lotteri­ indtægten vedblivende vilde gaa ned, ja muligvis helt ophøre, gjor han gjennem Beregninger Rede for, at Alderstrøst i 1890 vil kunne virke med lutter Fri­ boliger og ved Siden heraf kunne yde deres Beboere en jævnt voxende aarlig Hjælp. Ja han peger tilsidst paa Myligheden af at kunne „paabegynde Op­ førelsen af den første og forhaabentlig i en ikke fjærn Fremtid jævnbyrdige Pendant til det nuværende Alderstrøst." Til denne Beretning meddelte han nu hvert Aar et „Suplement", hvori han gjor Rede for Udviklingen, og for hvorledes den stemmer med hans Bereg­ ninger. Da han i Januar 1887 sender Bestyrelsen sit sjette Suplement, er det med en vis Stolthed, at han meddeler, at Alt væsentlig er gaaet som af ham paaregnet, og at alle Stiftelsens 195 Boliger nu, tre Aar for 1890, ere frigivne „i Anledning af Jubilæet", Alderstrøst kunde den 26. Februar 1887 fejre sit 25-Aars Jubilæum, som den jo ogsaa gjorde. Med et stort Arbejde og en næsten minutiøs Agtpaagivenhed havde han i de forløbne Aar levet og aandet for at føre Stiftelsen fremad, men derfor var dens Jubilæum ogsaa, som om det var hans eget Jubilæum, Det har afgjort for ham været et stort Ojeblik, da han ved Festen talte for Alderstrøst og udbragte et Leve for denne Stiftelse og dens Beboere, „de omtrent halvtredje Hundrede hæderlige Gamle", der leve dér „lykkelige og veltilfredse over det hyggelige Hjem, de dér have fundet paa deres gamle Dage", og saa havde han endda den Glæde at kunne udtale Haabet