VedAlderstrosts_1862-1912

132 CARL R. ETTE vatoriet paa Volden udfor Rosenborg Slot, ved Kommunehospitalet, Ombyg­ ningen af Svaneapoteket, ved Opførelsen af Aluminia, de Classenske Boliger osv., ikke at tale om at han for egen Regning opførte nogle Ejendomme, navn­ lig paa Terrænet mellem Norrebro og Jernbanen. Han fik dog Tid til i 1862 at deltage i den Tur til Verdensudstillingen i London, som Haandværkerfor­ eningen foranstaltede med Marinens Dampskib Hekla, og den 31. Avgust 1867 ægtede han paa god gammel ziinftig Maner sin Læremesters Datter Laura Olivia Unger. Der var konservativt Blod i ham. Han fulgte Traditionerne i Murerlavet ved, efter at være bleven ansat ved Brandkorpset, at tage Officersexamen, hvorpaa han gjorde Tjeneste ved Korpset som Lojtnant og Adjudant. Han kom ogsaa til at indtage en Stilling i Lavet. Da Murmester Kornbech i 1868 afgik som Oldermand, blev Murmester Niels Mathiesen valgt i hans Sted og samtidig Ette og Murmester Peter Ph. Petersen til Bisiddere, hvorpaa Lavet i ikke mindre end 22 Aar forestodes af denne Bestyrelse, altsaa lige til 1890. En hel Side af den nyere Udvikling var imidlertid Ette haardt imod. Hans iv- rige og myndige Væsen kunde ikke komme ud af det med den socialistiske Bevægelse, og da han økonomisk saa sig i Stand dertil, opgav han i 1875 at føre Forretning som Murmester, han havde nok at gjore paa anden Maade. Han var saaledes bl. A. kommen ind i Haandværkerforeningens Bestyrelse. Da Foreningens Generalforsamling den 5, Maj 1869 valgte ny Bestyrelse, og Snedkermester J. Cortsen blev Murmester Kornbechs Efterfølger som Forenin­ gens Formand, faldt der nogle Stemmer paa Ette, dog ikke nok til at han blev valgt, men da to af de Valgte afslog at modtage det paa dem faldne Valg, ryk­ kede han dog ind i Bestyrelsen, hvor der strax blev lagt Beslag paa hans Ar­ bejdskraft. Han blev sat til som Inspektør at bestyre Foreningens Ejendom i Kronprinsensgade og blev Medlem af Bibliotekskomiteen, Hans Stilling i Be­ styrelsen var dog endnu ikke sikker. I Oktober 1874 blev han ikke gjenvalgt. To Aar efter samlede Stemmerne sig dog paany om ham, og nu bevarede han sin Plads i Haandværkerforeningens Bestyrelse uafbrudt til sin Død. Strax ved sin nye Indtrædelse i den fik han sine gamle Poster igjen, men hvad der var af endnu storre Betydning, var, at han, da Bogbinder Clément døde den 15. April 1877, strax blev valgt til hans Efterfølger som Kasserer ved Alderstrøst. Nu begyndte et Arbejde, der lidt efter lidt lod ham blive den, der væsentlig styrede denne Foreningens store Stiftelse.