ValkendorfsKollegiumsHistorie_1917

75 D isputereøvelser og »negligerede« deres S tud ier; kan m an ikke give A lum nerne det Lov, at de førte »et godt Levned«, vil det saaledes he lle r ikke være m u ­ ligt at rose dem for Flid, den anden Betingelse, der fordredes for Optagelse paa Kollegiet. Særlig galt maa det have staaet til i Aaret 1641, da Rek to r klagede over, at »de studiosi udi de Valkendorfs Boder ikke vilde tage g radum baccalau reatus«. Alle A lum nerne stævnedes for Konsistorium og lovede at bestræbe sig for at tage den ; det besluttedes, at deres K undskaber skulde prøves af deres P rivatp ræ cep to rer, og Pladsen paa Kollegiet fratages dem , der derefter ikke fandtes værdige til den. E n A lumne erklæ rede, at h an ikke for Fattigdom s Skyld kunde tage Graden, hvortil Konsistorium svarede, at »derpaa skulde rem ed ieres en ten i een eller anden M aade«99). Det er ogsaa k lart, at A lum nerne ikke h a r haft let ved at slaa sig igennem , hvis de ikke, som dog hyp­ pigt va r Tilfældet, ved Siden af det m ed Kollegiet fo rbundne S tipendium (paa det T idspunk t 18 Rdlr. aarlig) havde K omm un itetet eller and re Beneficier. Deres Fattigdom havde da hyppigt den Følge, at de gennem lange T ider v a r borte fra Kollegiet og Byen for at tjene til Livets Ophold u h ind re t af Professorerne, der saa skævt til deres Erhverv , eller m aaske leve hos deres Fam ilie, sam tidig med at de oppebar S tipendium som A lum ner paa Valkendorfs Kollegium. Saadanne Udeblivelser fra Kollegiet tog Konsistorium strengere paa end T um u lte r og Slagsmaal, for hvilke der jo i Reglen forelaa den form ildende Omstændighed, at Syn­ deren havde væ ret d ru k k e n 100). Ofte straffedes de med Udvisning af Kollegiet, selv om de frem førte, hvad der ellers m aatte synes fyldestgørende Undskyldninger,