ValkendorfsKollegiumsHistorie_1917

45 F o ru d en Spørgsm aalet om Regnskabsaflæggelse va r ogsaa A lum neudnæ vnelserne en Kilde til Uoverens­ stemmelse m ellem P ro fesso rerne og H enn ing Valken- dorf. Det hæ nd te bl. a. adskillige Gange, at P a tro n en udnæ vn te A lumner, som viste sig overhovedet ikke at væ re S tu d en te r12), og p aa P ro fesso rernes Fo restil­ linger i den Anledning svarede h an , at de r v a r saa mange h am ubekend te P e rsone r, som anbefaledes til ham af P ro fesso re r og ande t Godtfolk, og som saa- ledes »fik Seddel« af h am p aa Kollegiet. Varigere Betydning fik det, at ogsaa selve F rem gang sm aaden ved Udnævnelserne blev G enstand for Strid. Som Regel foretoges de p aa den Maade, at Ansøgeren af P a tro n en fik »Seddel« paa Kollegiet og forsynet med denne ind fand t sig hos Universitetets R ek tor, som ind tegnede ham paa Expectanceliste og gav h am P lads paa Kollegiet efter T u r. Ofte fo rd rede im id le rtid Val- ken d o rf en Protégé optaget p aa Kollegiet m ed det samm e uden Hensyn til, at an d re muligvis stod for T u r — og he rtil havde han Ret efter F u n d a tsen ; P ro ­ fessorerne fand t det im id lertid u retfæ rdig t og bøjede sig k un u n d e r K nu rren og P ro te s te r13). I 1650 b ra st endelig deres Taalm odighed , og baade dette og det følgende Aar nægtede de ren t ud at give Adgang til Kollegiet for S tuden ter, som H enn ing V alkendo rf ø n ­ skede optaget m ed det samm e, og paabe raab te sig dels, at de altid tidligere havde undgaae t den Slags Ud­ nævnelser — en P aastand , de r va r i den skarpeste Modstrid m ed de virkelige F o rh o ld — dels F unda tsen s »statuta de senio« — som aldrig havde ek siste re t14). Ud fra dette højst skrøbelige G rundlag bestred P ro ­ fessorerne P a tronen s u tv ivlsomm e Ret til at give P lads paa Kollegiet, til hvem h an lystede. Denne stejle Hold-