ValkendorfsKollegiumsHistorie_1917

42 eller m ine A rv inger« ; m en hvo rledes dette T ilsyn skulde udøves va r ikke næ rm e re fastsat i Fundatsen . Det slog da he lle r ikke fejl, at de r i T idens Løb opstod Uenighed m ellem disse Kollegiets tvende Myn­ digheder, Konsistorium og P a tron . Saalænge C h ri­ stophe r V alkendo rf levede, v a r Muligheden af den Art Fo rv ik linge r selvfølgelig u d e lu k k e t; over for ham som Kollegiets Stifter og Universitetes Velgører va r en Opposition fra Universitetets Side ikke tænkelig. Og- saa u n d e r hans første E fterfølger i P a tron a te t, B rode r­ sønnen H e n n in g V a l k e n d o r f til G lorup og Søbogaard, kongelig L en sm and til St. H ans og Munkeliv Klostre i N o rge1), gik alt vel i mange Aar, idet P a tron en nem lig fo rho ld t sig overvejende passiv. I Aaret 1622, da h an havde væ ret Kollegiets P a tro n i 21 Aar, frem ­ kom im id lertid , ikke h an selv, m en han s H ustru , F ru Anne B rockenhuus, med en for P ro fesso rerne uven tet F o rd ring om Frem læggelse af Kollegiets R egn skab2). P ro fesso re rne svarede lidet im ødekomm ende , at »Fun ­ datsen om sligt slet in te t formelder« — de va r efter Bogstaven he lle r ikke forpligtede til at aflægge Regn­ skab for P a tron en , endsige fo r h an s Kone — og der fand t ingen Regnskabsaflæggelse Sted. Muligvis h a r P a tro n en haft en bestem t Hensigt m ed pludselig at ville vide Besked m ed Kollegiets Status. 1 Marts 1624 fo rlanger h an nem lig alle Kollegiets P enge3), de r efter Funda tsen s Bud va r udsa t p aa Rente hos forskellige, opsagt hos disse og anb rag t hos ham selv. P ro fesso rerne, de r va r ængstelige ved at anb ringe hele Kap italen paa eet Sted, m en ogsaa næ rede Betænkelighed ved ligefrem at afvise P a tron en , kom derved i en pinlig S ituation ; i deres Nød h en ­ vendte de sig til K ansleren for at erfare h an s Mening,