ValkendorfsKollegiumsHistorie_1917

28 Det er let at se, at C h ristophe r Valkendorf, hvis Liv v a r een rastløs V irken i Statens T jeneste, ikke kan have haft megen Tid til læ rde S tudier. Den danske H isto riker Slange siger da ogsaa ren t ud i sit Væ rk 0 111 Christian IVs H istorie, at V a lkendo rf aldrig havde studeret eller væ ret oplæ rt i boglige K u n ste r23), og siden han s T id h a r m ange gentaget den samm e P a a ­ stand . H e rim od hæ vde s24), og sikkert m ed Piette, at V alkendo rf nok alligevel h a r fundet S tunde r at dy rke V idenskaben ; h an levede jo paa en Tid, da danske Adelsmænd lagde megen Vægt paa Kundskab og D an ­ nelse; det er da paa F o rh a a n d lidet sandsynligt, at h an , som v a r og ansaas for at væ re en af Landets ypperste Adelsmænd, som gennem et lang t Liv i Statens T jeneste havde n aae t til at beklæde tiere af Bigets vigtigste Em beder, at h a n skulde have væ ret en u læ rd og de rm ed efter h ine T iders Opfattelse en ud ann e t Mand. Men Kendsgern ingerne gør denne Antagelse endnu m ind re rimelig. Anders Sørensen Vedel, der nøje kend te Valkendorf, om ta le r ham som »ædel ved Byrd, ved Mandighed og Lærdom og k a l­ de r ham »Læ rdomm ens og de læ rdes vellærde Vel­ ynder« ; Jon Jacobsen Venusinus, den læ rde P ræ st ved H elligaandskirken , skrev latinske Vers til V alken ­ dorf, hvad h an vel næppe vilde have g jo rt, om denne ikke forstod noget deraf, saa meget m ind re , som han ogsaa gav sig af m ed at skrive danske Digte; den Bogsamling, V alkendo rf skænkede sit Kollegium , og som sikke rt h a r u dg jo rt en Del af han s eget Biblio- thek , bestod ude lukkende af latinske Skrifter. Men ikke m ind st tyder den store In teresse for V iden­ skaben, som h an altid lagde for Dagen, paa at han selv h a r h ø rt til dens Dyrkere. A llerede mange Aar