ValkendorfsKollegiumsHistorie_1917

232 aandelige T ilstand paa den Tid og afspejler de T an ­ ker, der da optog ham , og som h an dy rkede v idere, da h an havde faaet Bolig paa Valkendorfs Kollegium og i Hovedstaden tra f mange jæ v n a ld rend e , der delte hans In teresser. I Ju li 1808 udkom han s »Nordens Mythologi eller Udsigt over E dda læ ren for dannede Mænd, de r ej selv ere M y tho loger« ; i 1809 frem stiller h an i »Optrin af Kæmpelivets Undergang i Nord« B rydn ingen m ellem H edenskab og K ristendom og dennes endelige Sejr og sk ild re r derm ed tillige sine egne aandelige Kampe, i hvilke K risten troen nu havde sejret. »Optrinene« er som han s Afskedshilsen til Aserne; h an følte nu , »at A sarusen va r h a rta d bort- dam pet, og at H jertet begyndte at komm e til Orde«. I Ju li 1809 udgav h an Digtet »Julefesten«, hvo ri h an fo rm an e r de danske P ræ ste r til at væ re Tolke for Christi rene Læ re ; den 17. Marts 1810 ho ld t h an sin D im ispræd iken i Regensk irken m ed den ud fo rd rende T itel: »Hvi er H errens Ord fo rsvundet af han s Hus«, d e r foranledigede en Klage fra en sto r Del af Køben­ havns P ræ ste r og indb rag te G rundtvig en Irettesæ ttelse fra Konsistorium . Endelig, i E fte raare t 1810, komm e r den store, afgørende Krise, som indlededes, da h a n en Aften i sit Værelse paa Kollegiet sad og læste i Kotze- bues P reussens H istorie og de r stødte paa følgende »Giftblomst«: »Om endskønt Omvendelsesiver, som Ild paa Stepperne, greb selv Kongerne af D anm a rk og Norge; om end skøn t fire af Po lens H erskere stræbte at fo rp lan te den ny T ro ; skøn t N aboerne trin d t om ­ k ring hyldede den , og del visne Kors stadig rykkede næ rm e re til den g rønne Eg, saa bleve P reusse rne dog ved at staa faste i deres Fæd res Tro.« . . . »Derved løb det mig ko ldt ned ad Ryggen, saa at jeg ikke blot