ValkendorfsKollegiumsHistorie_1917

224 Regel, og først derved antog Kollegiet den K arak ter, det h a r bevaret ind til vore Dage. Valget af Inspek tor , de r altid tidligere havde væ ret foretaget af Konsistorium , gaar i denne Periode over til A lum nerne selv. H vo rn aa r disse første Gang h a r foretaget Inspek torvalg , vides ikke; m en i Aaret 1848 havde de »i længere Tid plejet at overdrage In sp ek to r­ fo rre tn inge rne til en af deres Midte, som de selv vælge u n d e r E p h o ri A pp roba tion«4*5). F o r den ved A lum nernes frie Valg ud k aa rn e In ­ spek to r var Hvervet vedb livende fo rbund en m ed Æ re , m en de rim od ikke m ere med pekun iæ re Fordele. Den alumnevalg te In spek to r oppeba r nem lig ikke det fun ­ datsmæssige Inspek tortillæg og heller ikke det lige­ ledes In spek to r tillagte S tainpeske Legat; begge Dele tilfaldt fra nu af den ældste A lum ne47), idet m an le­ vede i den T ro , at den ældste havde Ret til In spek to ­ ratet. Dette v a r im id lertid en Vildfarelse; hverken Fund a ts eller S tatu ter giver den ældste A lumne Skygge a f F o rtrin s re t til In spek to ratet, og det havde ikke en Gang væ ret Regel, at den æ ldste udnævn tes til In ­ spek to r, selv om det, som na tu rlig t var, meget hyppigt havde væ ret Tilfældet. Dette urim elige Fo rho ld , at ikke Inspek to r, m en den ældste A lumne oppeba r de In sp ek to r tillagte Em o lum en te r, foreslog E php ru s, Prof. C. T. Engelstoft, i 1848 fastslaaet som Regel og opnaaede he rtil Ministeriets Sam tykke, dog med den Retingelse, at den ældste A lumne kun skulde oppe­ bæ re Inspektortillæggene, hvis den valgte In spek to r gav Afkald d e rp a a 48). — E fter den saaledes vedtagne Ordning oppeba r den ældste A lumne baade det fun- datsmæssige Inspek to rtillæg (nu 12 Rbd.), Ren ten af det In spek to r tillagte Stampeske Legat (7 Rbd. 48 Sk.)