ValkendorfsKollegiumsHistorie_1917

Oplæg at samm e Størrelse som det, der begyndes m ed ved Funda tsen s Udstedelse, og i saa Fa ld Sti­ pend iet nedsættes. — Som Kvalifikationer for at oppe­ bæ re Stipendiet fordres L aud til den filologisk-filoso- fiske Prøve, eller hvad der i F rem tid en m aatte svare de rtil; b land t Ansøgerne udnæ vne r Konsistorium den , »der mest anbefaler sig ved F lid , Sædelighed og Ev­ ner«. S tipend iaten udnævnes paa 3 Aar, m en kan faa Legatet tillagt paa yderligere 2 Aar, dog k un , hv is h an er A lumne p aa Kollegiet, n a a r R en ten falder. — Hoved indho ldet af Funda tsen v a r billiget af G iveren, m en dennes Død in d tra f (29. Dec. 1846), førend dens næ rm e re Udarbejdelse og Stadfæstelse kunde finde Sted. E n d n u et Legat oprettedes for Kollegiet, nem lig a f den fo rhenvæ rende K on tro llø r ved den alm indelige Enkekasse, J e n s L in d E s k i l d s e n , A lumne 1789—1794, der ved sin Død 26. Marts 1841 testam en terede sit gamle Kollegium 500 Rbd., hvis R en ter dog foreløbig skulde nydes af Testators Slægtning, Jo h an n e Marie Ray, m en efter hendes Død tilfalde Kollegiet44). Skønt disse forskellige Gaver i nogen Grad raadede Rod paa F rem vækstens fuldstændige S tandsning, blev dog Kapitalens Stigning i denne Periode højst ube ­ tydelig. I 1795 beløb den sig til 21480 Rdlr. K u ran t m ed en aarlig Renteindtægt af 800 Rdlr. (33A %>), m en va r i 1813 k un steget til 23133 Rd lr., idet Frem væksten var bleven m odv irket af Indg rebet i Kapitalen efter B randen . I 1814 opføres Kapitalen til 22976 Rbd. og angives u fo rand re t til denne Sum i hele T ho rlac iu s’ E fortid (1814—25), idet F rem væ ksten nu va r ophørt. I 1825, paa Prof. J. Møllers første Regnskab, er Ka­ p italen angivet som »nu om skreven til 19871 Rbd.«.