ValkendorfsKollegiumsHistorie_1917

175 Legata ikke vare g jo rte for paa den Maade at bruges, og Studiosi desuden kunde behøve deres Penge til anden B rug«33). Hvad angaa r D isputatsernes Em n e r, er de af ganske lignende Art som i T iden 1702—28; dog fo rekomm e r nu — hvad dengang v a r yderst sjæ ldent — D ispu tatser om ju rid iske Spørgsmaal, en Følge af den 1736 in d ­ førte Em bedseksam en i Ju ra . E llers præges D ispu­ tatserne af den samm e F je rn h ed fra ak tuelle F o rho ld som før, og den levende litteræ re Drøftelse af L an ­ dets Anliggender, som tog fat u n d e r F red e rik Y’s Re­ gering, efterlod intet Spor i A lum nernes D ispu tatser. En Opfordring, som E pho ru s, Prof. J. C. Kali, i 1758 rettede til dem , om at vælge Em n e r, som paa en eller anden Maade angik Fæ d re lande ts F o r h o ld 34), forblev resultatløs. Ind til 1775 vedblev D isputatserne at trykk e s; efter dette Aar nedskreves de kun . Af de enkelte D ispu­ tatser vil forskellige blive an fø rt neden fo r u n d e r Om­ talen af denne Periodes kend te A lumner. En Person , som hidtil ikke meget h a r væ ret Gen­ stand for Omtale, komm e r nu til at indtage en m ere frem trædende P lads, nem lig Kollegiets kvindelige Tyende, tidligere om talt som »den af E pho ro sam- tykte og fo ro rdnede gam le Kvinde«, i denne P e riode kaldet først »Kollegiekonen«, siden »Opvartersken«. Mere og m ere havde denne tjenende Aand g jo rt sig uundvæ rlig ; flere og flere Hverv betroedes til hendes Omsorg, saa at h u n tilsidst m aatte aflæsse noget a f Byrden paa en Pige, som gik hende til Haande. F o r­ uden sine oprindelige Bestillinger, at rede A lum nernes Senge, gøre ren t paa deres Værelser og luge i H a