ValkendorfsKollegiumsHistorie_1917

140

og 1714: »Dissertatio Physica de m o tu violento exci- tato«. E fter at have væ ret Dekan paa K losteret i nogle Aar blev h an i 1718 kaldet til P ræ st i Helsinge og Valby og døde i dette Em bede 1740. — Jø rgen F riis be traad te tidlig D igterbanen og skrev allerede som A lumne talrige Lejlighedsdigte, saasom L igvers m ed Lovp risn ing af den afdøde, gemytlige B ry llupsvers, Æ res- og Lykønskn ingsd igte, sm aa Im p rom p tu e r i Smag med de senere Wesselske, etc. Ligesom forskellige and re sam tidige D igtere betegner h an B rudde t m ed den fra Ty sk land im po rte rede svulstigt pathetiske Stil og Genoptagelsen af den na tiona le hum o ristiske Tone og er derved en af F o rløb e rn e for Holberg. Selv v a r h a n som Pe rson m u n te r og elskværdig. Sin Ansøg­ n ing til Kongen om Helsinge P ræ stekald , som va r bleven ledigt ved Indehave ren , P a sto r Griis’s Død, affattede h an som følger: Hjælp, naadigste Monark, nu gæ lder det at rime, Lad Lykken træffe mig, thi nu i denne Time er død i Helsinge en Præst, som kaldtes Griis; gør Verset rimeligt, saa hjæ lpes Jørgen Friis. Og Taksigelsen for Kaldet va r i samm e Stil: Tak, naadigste Monark, for den tyksalig Time, paa hvilken F riis og Griis sig m aatte sammen rim e; jeg h av er rim et tidt, men Kongen rim te bedst, da F riis ved Griis’es Død fik Kald og blev til Præst. Ved disse og lignende R im e rie r g jo rde Jø rgen Friis sto r Lykke i sin Sam tid, ligesom h an besad en høj S tjerne ved Hove baade i F red e rik IV’s og Christian VFs Tid, og ingen for D anm a rk eller dets Kongehus betydningsfuld Begivenhed forblev ubesunget af Friis. Bl. a. skrev h an stø rre Digte i Anledning af Sehesteds