ValkendorfsKollegiumsHistorie_1917

takkende for ham h id ind til beviste Faveur«(!) Denne indsm ig rende Begyndelse fo rbereder det følgende: Han »anm oder derhos paa det ydmygste, at Hr. As­ sessor F rø lund (Kollegiets Efor) ved sin In tercession vilde form aa Konsistorium til at fo runde ham det fra sidste Michaelis forfaldne Stipendium« (som de and re A lumner havde faaet ved Paasked istribu tsen 1723). — B lødgjort ved denne Tone og formodentlig ogsaa paa G rund af hø jtstaaende Personers Høberg-venlige Indflydelse resolverede K onsisto rium , at »eftersom Høberg nu allerede (!) e r udflyttet af Collegio Valken- do rph iano , og h an i saa Maade h a r efterlevet Con- sistorii Vilje og Advarsel, hannem da m aa forundes det fra M ichaelis 1722 til Paaske 23 forfaldne Stipen­ dium.« — E fter sin Fo rd rivelse fra Kollegiet søgte Høberg at faa P ræ steem bede og indgav et rim e t Bøn­ skrift til Bostgaard, ved hvis Hjælp han haabede at opnaa et ledigt Kald i Børglum Stift; m en en anden fik det. Høberg op traad te endnu i 1724 som Skuespil­ le r; siden hø res de r ikke m ere om ham . Ved Affæren Høberg havde en V alkendorfianer indsk revet sit Navn i T hea te rh isto rien ; flere Gange havde det set ud til, at A lum ner ogsaa skulde komm e til at udføre krigerske Bedrifter. To Gange var Stu­ den te rne ligesom i 1658—59 bleven kald t u nd e r Vaa- ben til Hovedstadens Fo rsv a r; men ingen af Gangene kom det til Kamp. Fø rste Gang va r i August 1700, da Karl XII va r gaaet i L and i Hum lebæk og beredte sig til at m a rche re mod København, medens den for­ enede svenske og engelsk-hollandske F laade behe r­ skede Sundet. Paa Kongens Kaldelse mødte Studen­ terne, om end lidt nølende, u nd e r F an e rn e ; ogsaa Val- kendo rfiane rne va r med og dannede i Begyndelsen