VBergsøeDeForbistredeDrenge

85

Hvor er Naturvidenskaben dog vidunderlig dejlig! Den skærper vor søgende Aand, den fjerner alle Overtroens Nattesyner og Rædsler. Min Naturhistorielærer bragte mig Trøst — en Præst vilde mulig have gjort mig forrykt. Hvad jeg havde set, var den stærke Fosforglans af det lysende Tusindben (Geophilus electricus), og nu gik al min Stræben ud paa at se det igen. Men Fænomenet er saa sjeldent, at jeg i hele mit Liv kun har set det én Gang senere, og da sad Tusindbenet i en Agurk. Den hele Begivenhed var ganske vist højst ubetydelig; men saa dybt prægede den sig i min Erindring, at jeg over den byggede „Et Æventyr fra Regensen“, der oprindelig dannede den første Novelle i „Fra Piazza del Popolo“ , hvor den blev fortalt af Lægen Aabye. Ved Textrevisionen forkastede jeg den, og den kom først frem 1872 i „Gengangerfortællinger“ , hvor den bedre hørte hjemme.

Made with