VBergsøeDeForbistredeDrenge

307

Herrer, er Patienten endnu langtfra restitueret. Stræng Diæt er paa dette Stadium nødvendig -— en Beuf vilde være nok til at slaa ham ihjel.“ „Ja, tænkte jeg det ikke nok“, bemærkede Svenningsen. „Derfor spiste jeg i Gaar ogsaa to.“ I Begyndelsen af Halvtredserne var hans Helbred nedbrudt. Han blev sløv, stundom vran­ ten og sær, men vi vidste jo alle, at han var syg. Saa sad jeg atter en Dag alene med ham i Klassen. Han skrev i Karaktérbøgerne, men stønnede tidt og var i det Hele kendelig ned­ trykt. Mod Timens Slutning rejste han sig, gik hen til mig og sagde: „Hør, lille Bergsøe, jeg tror ikke, jeg bliver her længe.“ Jeg saae forbavset paa ham — jeg forstod ham ikke. Han sænkede Stemmen og fortsatte: „Hvis du derfor en Aften skulde træffe mig død paa en Trappe, skal du tage en Vogn og køre mig paa Hospitalet.“ Jeg blev uhyggelig berørt af disse Ord, og hvor nær vare de ikke gaaede i Opfyldelse. Onsdagen d. 19. Januar 1853 passerede jeg Klok­ ken Elleve Nybørs, og en Time senere fandtes en Mand, siddende paa en Stentrappe, ramt af et apoplektisk Anfald. Denne Mand, som døde 20 *