VBergsøeDeForbistredeDrenge

277

Ringsted og derfra til Slagelse for at besøge min Søster paa Holsteinsminde. Hun har en ganske udmærket Perikum mod Hovedpine.“ Men Nemesis slumrer aldrig; Svenningsen fik senere selv Lov til at gaa ene, og hermed gik det saaledes . til. Han og adskillige gode Venner havde en Aften valgt Damhuset til Tumleplads. Da de henad Midnat skulde hjem og kom ud paa den bælgmørke Vej, faldt Svenningsen over en Sten­ bunke, og de Andre paastod nu, at han var fuld. For at modbevise dette, tilbød han at løbe om­ kap med dem Alle, og det varede ikke længe, før han var et godt Stykke forud. Da saae han pludselig en lukket Wienervogn holde paa Vejen, og da han hørte de Andre nærme sig, faldt det ham ind, at nu kunde det være mor­ somt at narre dem lidt. Han aabnede Vogn­ døren, sprang ind og havde nu fra sit magelige Hjørnesæde den Fornøjelse at høre de Andres forundrede Udraab over, hvor han var bleven af. Det bløde Sæde fristede ham imidlertid til at tage sig et lille Hvil, men under dette faldt han i Søvn og vaagnede først, da Vognen ras­ lede hen over en meget ujævn Stenbro. „Se saa! Nu er vi paa Vesterbro,“ tænkte