VBergsøeDeForbistredeDrenge

268

aabnede Døren, meldte, at Hr. Bagger sov; men Svenningsen svarede ganske rolig: „Det gør al­ deles Intet, min lille Pige! Jeg kan meget godt slaa ham ihjel i Sengen.“ Og dermed gik han ind. Det var ganske vist Svenningsens Mening at slaa Carl Bagger helt fordærvet; thi naar Svenningsen en Gang blev vred, var det Alvor. Men da Digteren ynkelig bad for sig og und­ skyldte sig med, at han jo ogsaa havde ladet Kielerstudenten spille falsk, og at han havde fremstillet Svenningsen som berettiget til at tage Repressalie, sejrede dennes medfødte Godmodig­ hed, og han tilgav Carl Bagger paa den Be­ tingelse, at naar han igen udgav „den raadne Bo g “ , skulde han sætte Navnet Svenningsen fuldt ud i Stedet for Svendsen. Dette Løfte blev ikke holdt. Udgiveren af Carl Baggers samlede Skrifter finder tvertimod Historien morsom. Det er den ogsaa — men ikke for Digteren.

Der existerer i det Hele en Mængde „mor­ somme“ Svenningseniana. De fleste ere til­ med højst uskyldige, og naar Theodor Linde ikke har fortalt dem i sin Biografi over Sven-