VBergsøeDeForbistredeDrenge

hverken Kutte eller Kald, men kastede sig over den nordiske Mytologi og tog i 1836 Magister­ graden paa en Afhandling om „Ragnarokmyten og dens Betydning i den oldnordiske Religion.“ Hammerich elskede de gamle Sagaer, sit Lands Digtere og fremfor Alt sit Modersmaal. Ved Universitetet disputerede man endnu paa Latin, selv om det var nok saa galt, og det kan anføres som et Varsel for Hammerichs senere Virksomhed, at hans Disputats var den første, der blev holdt paa godt, fuldttonende Dansk. Ganske vist vilde det falde vanskeligt at latini- sere Odin og Thor, Loke og Frig, Fenrisulv og Midgaardsorm, men i hine Tider var Universi­ tetslatin et meget bøjeligt og føjeligt Sprog, saaledes som følgende fyndige Examination i Romerret viser. Professoren: „Quid est testamentum?“ Examinanden: „Voluntas cadaveris.“ Prof. (tvivlende): „Cadaveris?“ Examinanden (med Overbevisning): „Immo voro — sed antequam cadaverabatur. “ *) I Sandhed, det var paa høje Tid, at dette

*) Skal betyde: Hvad er et Testamente? — Den Afdødes Vilje. — Den Afdødes? — Ja vist — men før han bliver afdød.