VBergsøeDeForbistredeDrenge

227

Sandkælder, og her blev jeg siddende til Læse- tiden begyndte. Den store Læsestue, som var bestemt for „de Smaa“ , laa ved Siden af Sovesalen og havde Vinduer baade til Kirke- og Skolegaarden. Dens graagrønne Vægge oplivedes ikke af noget Billedværk, og hele dens Bohave bestod i Hr. Kjøges berømte So fa, samt en Pult, hvorved han læste sin Teologi, medens vi læste vore Lektier ved et stort, aflangt Bord, belagt med Lexika og Landkort. Oplysningen stod paa et meget lavt Standpunkt. Foran hver anden Elev stod et Tællelys i Messingstage, og jeg maatte beundre den Færdighed mine nye Kammerater havde i at tredele Vægen saaledes, at hvert af de fedtede L y s tog sig ud som et Hellig tre Kongers. Uagtet jeg ingen Lektier havde, blev jeg dog sat op paa en Taburet „for at se de andre læse“. Jeg vil ikke sige, at dette var nogen gavnlig øvelse, thi jeg opdagede hurtigt, at der var en Art Dobbeltlæsning med i Spillet. Over Morskabsbogen laa den latinske eller tyske Grammatik; men naar Hr. Kjøge fordybede sig i Profeterne, gled Grammatiken behændigt ned i Bordrummet, og man studerede nu Historie efter Ingemanns „Valdemar Sejer“ eller Geografi 15 *